Cyklister på Vestkystruten

Vestkystruten

Foto: Ulrik Pedersen

Med Vesterhavet som en sikker guideline bevæger Vestkystruten sig ubesværet og til tider i nærmest konstant sidevind gennem århundredgamle natur- og kulturlandskaber. Der er garanti for frisk havluft, plads til eftertanke og smukke vesterhavssolnedgange.

Ruten snor sig gennem marsk, hede og klitplantager, forbi fjorde, søer, en geopark, national- og naturparker, og langs brede, hvide sandstrande. Overalt findes et rigt dyreliv til lands, vands og ikke mindst i luften. Oplev såvel Danmarks ældste som femtestørste by samt en vrimmel af små og store fiskersamfund og idylliske badebyer. Turen fører dig ikke blot forbi ikoniske sømærker, knejsende fyrtårne og historiske klitgårde, men også forbi prisbelønnede attraktioner og oplevelser.

Par på cykel i Tøndermarsken
Foto: Niclas Jessen
Par med cykler ved Højer Mølle
Foto: Wasabi Film

Med udgangspunkt i Rudbøl begynder din tur ad Vestkystruten umiddelbart nord for den dansk-tyske grænse, som løber tværs igennem byen. Du befinder dig her i Nationalpark Vadehavet, der figurerer på UNESCO’s verdensarvsliste. Fra Rudbøl fører ruten gennem det storslåede marsklandskab, inden cyklen rammer byen bag diget, det charmerende Højer, der som porten til marsken rejser sig i det flade land med den markante, 22 meter høje Højer Mølle.

Fra Højer cykler du den første strækning på diget, som beskytter det flade marskområde mod oversvømmelser og stormflod. Herefter går ruten ad små landeveje og igennem flere landsbyer, inden du ved Vesterende Ballum drejer ind på cykelstien, der nu løber langs med diget.

Efter at have passeret Ballum Sluse fortsætter du til Rømødæmningen. Her kan du enten cykle over dæmningen og besøge Rømø eller fortsætte ad Vestkystruten en smule ind i landet. Ved Rejsby fører ruten igen helt ud på cykelstien langs diget. Derefter kører du forbi Vadehavscentret og videre til Vester Vedsted og Ribe.

Book online...

Køb cykelguidebogen: Vestkystruten
Par cykler i en af de gamle gader i Tønder
På cykel i Tøndermarsken - 2 nætter
Par cykler i en af de gamle gader i Tønder

Oplevelser langs Vestkystruten

En cykeltur på Vestkystruten fra den dansk-tyske grænse og nordpå fører dig gennem et unikt landskab, som du ikke finder andre steder i Danmark. Langs ruten, og i umiddelbar nærhed af ruten, finder du en lang række spændende oplevelser, der indbyder til en pause og måske endda en ekstra overnatning. Vil du kombinere din cykeltur med en vandretur? Så anbefaler vi, at du skifter cykelskoene ud med vandrestøvlerne og går en tur på Marskstien. Stien er 54 km. men der findes flere sløjfer på 4 - 15 km.

Vi har samlet nogle af vores yndlingsoplevelser herunder, men det er blot et udpluk af hvad du kan opleve. For yderligere inspiration kan du tage et kig på artiklen om Nationalpark Vadehavet.

Meget mere Sønderjylland...

Par med cykler i gården ved Sønderborg Slot
Sønderjylland på cykel
Kvinde med cykel kigger på Okseøerne i Flensborg Fjord
Østersøruten
Bramgæs i Tøndermarsken i frosten
Nationalpark Vadehavet
Sort Sol med orange himmel bagved
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Par cykler på grusvej på Aarø
Aktiv Sammen
Sønderjysk Kaffebord på Havnbjerg Mølle
En Bid af Sønderjylland