Kvinde med cykel kigger på Okseøerne i Flensborg Fjord

Østersøruten

Foto: Phototravellers

Den smukke og kystnære Østersørute kombinerer nogle af de bedste oplevelser i Syddanmark.

Ca. 140 km af den 820 km lange Østersørute går gennem Sønderjylland, hvor du bl.a. kommer forbi domkirkebyen Haderslev, søfartsbyen Aabenraa og det historiske Sønderborg med Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.

Hvis du gerne vil hente Østersøruten ned på din cykelcomputer eller telefon, så kan du hente ruten som gpx fil ved Naviki.

Book online...

Cykelguidebog til Østersøruten
Østersøruten - guidebog
Østersøruten: Den Sydlige Fjordsløjfe
Cykling på Østersøruten ved Sønderskov

Tæt på historien: Det tabte land

Sønderjylland var i århundreder kastebold mellem hertuger, konger og nationer. Efter krigen i 1864 blev området i 56 år en provins i det stortyske rige, hvilket på mange måder har sat spor i det sønderjyske. Men historien er dog langt mere end krig og ufred – den er også unikke oldtidsfund, slotte, kirker og kalkmalerier fra middelalder samt søfart og livlig handel, der har spundet talrige tråde ud i verden.

Tæt på smagsoplevelsen: Fusionskøkken i særklasse

Det sønderjyske egnskøkken er blandt de bedst bevarede i Danmark. Det skyldes især den periode, hvor området var tysk. Her blev der værnet særlig meget om de danske traditioner og råvarer, imens inspirationen fra det tyske køkken med f.eks. pølser og røgvarer ikke kunne undgås. Det moderne sønderjyske køkken er således et fantastisk fusionskøkken, hvor det bedste fra to vedener forenes.

Par med cykler i gården ved Sønderborg Slot
Foto: Daniel Villadsen
Par cykler på grusvej på Aarø
Foto: James Cripps

Tæt på naturen: Kontrasternes landskab

Den sønderjyske natur byder på nogle af Danmarks smukkeste og mest kontrastfyldte landskaber med istidsprægede fjorde, bugtede kyster, dybe tunneldale, langstrakte skove og en rigdom af naturtyper. Det skaber optimale livsbetingelser for en lang række planter og dyr, hvoraf mange sjældne arter trives i det sønderjyske landskab.

Oplevelser langs Østersøruten

Som nævnt i teksten byder Østersøruten på en lang række spændende oplevelser undervejs. Overvej derfor at tage en ekstra overnatning i en af købstæderne, Haderslev, Aabenraa eller Sønderborg. Byerne i sig selv indbyder til spændende aktiviteter, men en ekstra overnatning giver dig også mulighed for at cykle nogle kortere strækninger, så der også er tid til oplevelser på cykelturene mellem købstæderne.

Herunder har vi samlet nogle af vores favoritter langs Østersøruten. Det er dog bare et udpluk af mulighederne, så tag endelig et kig på Oplevelser øverst på siden, for at finde de oplevelser, der passer til dig.

Meget mere Sønderjylland...

Par cykler i en af de gamle gader i Tønder
Cykelruter i Sønderjylland
Vandrere på Camino Haderslev Næs
Vandring i Sønderjylland
Sort Sol med orange himmel bagved
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Familie ved en kanon på Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland