I og omkring Aabenraa venter spændende oplevelser for hele familien. Aabenraa er lig med maleriske landskaber i bakket terræn, bynære og børnevenlige badestrande, søfartshistorie og købstadscharme, historiske vandreruter som Hærvejen og Gendarmstien – og ikke mindst ægte ”synnejysk” ringridning.
Frodige bakkelandskaber, dybe dale, storslåede skovlandskaber og naturskønne badestrande af høj kvalitet. Gå på opdagelse i Aabenraas varierede natur, hvor du finder vandrestier som Gendarmstien mod syd og Knapstien mod nord.
Kickstart din ferie i Aabenraa med sjove oplevelser, der får dig helt op i tempo. Udforsk naturskønne områder på cykel, gå langs kyststier, udfordre dine klatreevner, eller sæt fart på i kano langs åerne. Skræddersy din og jeres ferie med den perfekte balance mellem ro og spænding.
Kom tæt på købstaden og havnebyen Aabenraa – kaldet Åffenrå på sønderjysk. Besøger du Aabenraa finder du utallige levn fra en svunden tid – fra museer, over mindesmærker til historiske steder og bygninger.
Vi kender alle en vandretur i skoven, men hos highpark.dk kan du opleve en ganske anderledes tur gennem skoven. Den foregår nemlig oppe i toppen af træerne.
Gendarmstien strækker sig i dag fra den dansk-tyske grænse ved Padborg over Kollund, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi Dybbøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als. Det meste af vejen følger du kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove, moser og enge.
Uanset om du er til femstjernede gourmetrestauranter eller saftige hotdogs på den lokale grill, byder Aabenraa på et rent tag-selv-bord af formidable madoplevelser.
Aabenraa er kendt for at huse en af Sønderjyllands største ringriderfester. En byfest med traditionel ringriderdyst, musik, tivoli og tusindvis af gæster. I og omkring Aabenraa finder der årlige begivenheder sted, der tiltrækker tilskuere fra nær og fjern. Se de årlige begivenheder her.
Overnat ved vandet, i bymidten eller i skoven. Aabenraa har et bredt udvalg af store, små, skæve, traditionelle og utraditionelle overnatningsmuligheder. Fra glamping til overnatning i hytter, shelters, på campingpladser eller hotel - mulighederne er mange.