Gå til indhold
Ringridning

Ringridning er en fest!

Foto: Colourbox

Ringridning i Sønderjylland er en fest - ikke blot for rytterne men også for alle gæsterne på pladsen.

Ringridning stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor man udskiftede kampene på liv og død mellem to mænd med lanser med denne mere fredelige træningsform. Herhjemme var kong Christian IV meget begejstret for ringridning i konkurrenceform. I dag konkurrerer deltagerne i ringridning om at være bedst til at galoppere ned ad en bane med en lanse i hånden for derefter at støde spidsen af lansen gennem en lille ring, der bliver gradvist mindre, som konkurrencen skrider frem.

Ringridning er ganske populært i især den østlige del af Sønderjylland, hvor mange byer har hvert sit arrangement. Det har ofte karakter af en byfest, hvor man dyster om dagen og forlyster sig i ølteltet om aftenen. Til festerne er de såkaldte ringriderpølser meget populære, og egnens slagtere konkurrerer om at fremstille de bedste af slagsen.

De største ringriderfester finder hvert år sted i Aabenraa og Sønderborg i juli måned. Udover selve konkurrencerne er der forskellige former for underholdning. Mest imponerende er de store optog gennem byens gader, hvor flere hundrede heste og ryttere deltager. Undervejs er de akkompagneret af flere orkestre.

Hvis du har fået lyst til at overvære en rigriderkonkurrence - stor eller lille - har vi lavet en oversigt over årets arrangementer.

Ringridning i Aabenraa

Foto:VisitAabenraa

Historisk ringridning

På den historiske ringriderbane foran Sønderborg Slot er der i højsommeren desuden en halv times opvisning i ringridning hver tirsdag kl. 17.00, som det er gratis at overvære.

Besøger du Als uden for ringridersæsonen, kan du få et indblik i løjerne på Sønderborgs ringridermuseum, der ligger i et af byens ældste huse. 

Meget mere Sønderjylland...

Møbelklassikere
Møbelklassikere
Tønder Festival
Tønder Festival
Kultur i Syd
Rock i Mølleparken
Sort Sol i Sønderjylland
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2023
Danish