Racerbil til Rømø Motor Festival

Rømø Motor Festival

Foto: Rømø Motor Festival

Rømø Motor Festival tiltrækker hvert år tusindvis af deltagere og tilskuere, når der gives gas på stranden ved Lakolk. I år afholdes festivalen den 18. - 20. august.

Bølgernes brusen fra Vesterhavet overdøves for en stund af høje brøl, når deltagerne skruer gashåndtagene og speederne i bund og tordner deres køretøjer ned langs stranden.

Hovedparten af deltagerne samt en stor del tilskuerne er klædt i tøj, der signalerer mode mange år tier tilbage i tiden, og det er som at befinde sig i en ægte tidslomme.

Vi befinder os på Lakolk Strand på Rømø en sensommerdag, og den usædvanlige begivenhed på stranden er Rømø Motor Festival. Den startede i 2016, og hvert år siden er den blevet afholdt i slutningen af august.

Her dyster kørere af vintageracerbiler og –motorcykler fra før 1947 på en 202 meter lang bane i det faste sand på Lakolk, der er en af Europas bredeste strande. Køretøjerne dyster to og to mod hinanden, og reglerne er ganske enkle – det gælder om at komme først. 
 

Motorcykel til Rømø Motor Festival

Foto:Rømø Motor Festival

Motorfestivalen er en hyldest til de historiske motorløb på stranden på naboøen Fanø, der fandt sted i 1919-24. Der lægges stor vægt på det historiske, og derfor skal alle deltagere og frivillige bære tøj, der matcher den årgang, som deres køretøj har. Publikum opfordres også til at lege med på den historiske dresscode.

Rømø Motor Festival har budt på konstant fremgang siden starten i 2016. Dengang deltog 60 køretøjer, mens tallet i 2019 var steget til 115 fordelt på 13 forskellige lande. Tilskuertallet har også været støt stigende, og sidste år så over 30.000 strandrace på Rømø.

Festivalen starter allerede fredag den 18. august i Skærbæk på det jyske fastland. Her er der teknisk inspektion af de deltagende køretøjer i Skærbækcentret, ligesom festivalens racecamp også ligger her. Her kan nysgerrige komme helt tæt på de prægtige gamle racerbiler og motorcykler, og begivenheden har udviklet sig til en mindre folkefest i Skærbæk.

Meget mere Sønderjylland...

Blokarts på den brede strand på Rømø
Vovehalse på Sønderstrand, Rømø
Klitterne på Rømø
Rømø
Marsk Tower på Marsk Camp
Marsk Camp · Marsk Tower · Restaurant Marsk
Bramgæs i Tøndermarsken i frosten
Nationalpark Vadehavet

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish