Dog Friends
I Sønderjylland elsker vi hunde. Vi har samlet alle hundevenlige steder under konceptet Dog Friends. Hold øje med Dog Friend-logoet – så ved du at din firbenede ven er en velkommen gæst.
Skal hunden med på ferie? Så er Sønderjylland et oplagt valg. Her finder du masser af steder, hvor både to- og firbenede gæster er mere end velkomne.
Det kan være en udfordring at finde de rette steder, når hunden skal med på ferie. Derfor har vi gjort det nemt for dig i Sønderjylland. Med Dog Friends finder du nemt steder, hvor din hund er mere end velkommen. På siden finder du information om hundevenlige overnatningssteder, de vigtigste regler for at rejse med hund i Danmark samt et kort over hundeskove, hvor din hund kan løbe frit.
Vi har samlet et overblik over hundevenlige overnatningssteder i Sønderjylland. Her kan du finde lige præcis den overnatning, der passer til dig og din hunds ønsker til en god ferie.
Før ferien går i gang, er det smart at kende reglerne for hund i Sønderjylland. Her samler vi vigtig viden om hundeloven, regler og dyrlæger, så du trygt kan planlægge og nyde ferien med din bedste ven.