Universe Science Park
I oplevelsesparken Universe på Als kan du more dig og udvide din horisont samtidigt.
Sønderborgs Stjerneattraktioner er til dig, der gerne vil opleve noget af det bedste, som Sønderborg området har at byde på. Med en billet til Stjerneattraktionerne i hånden får du adgang til at besøge attraktioner, der byder på storartede oplevelser for både børn og voksne.
Kombi-billetten har alle Sønderborgs 5 stjerneattraktioner til én samlet billetpris. Besøger du 2 eller flere af attraktionerne i samme år, kan du med fordel købe Kombi-billetten, som fås både til børn og voksne.
Billetten giver adgang til 1 besøg i hver af de 5 attraktioner i år, i perioden fra 9. april til 23. oktober. Du bestemmer selv hvornår og i hvilken rækkefølge, du ønsker at besøge attraktionerne.
En billet der giver frihed til at udforske historie fyldt med masser af sjov og leg.
Du køber billet til Sønderborgs Stjerneattraktioner på booksonderjylland.dk. Du vælger bare dags dato eller den dato din ferie i Sønderjylland starter. Det betyder ikke så meget, for billetten er gyldig hele sæson 2022.
OBS: Billetter til Sønderborgs Stjerneattraktioner kan KUN købes via ovenstående link eller på turistbureauerne i Sønderborg og Aabenraa.
Billetten til Sønderborgs Stjerneattraktioner giver dig adgang til at besøge følgende oplevelser: Universe Science Park, Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværksmuseum.
Universe Science Park ligger lige udenfor Nordborg på Als - ca. 30 min. kørsel fra centrum af Sønderborg. I centrum af Sønderborg finder du Sønderborg Slot og ikke langt derfra (ca. 3 km) finder du Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle.
Cathrinesminde Teglværksmuseum er beliggende på Broagerland ved Flensborg Fjord, ca. 15 km. fra centrum af Sønderborg.
Kender du Universe Science Park eller er det lidt diffust, hvad du egentlig kan opleve i parken? I videoen herunder 👇 kan du tage med en hollandsk familie på deres første besøg og blive lidt klogere på hvad der venter.