Ud på vandet i Sønderborg
Ferie i Sønderborg området og særlig på øen Als er forbundet med vand.

Turbåd og cykelfærge til Tyskland
Tæj e tur mæ e spritte frå Synneborre - sommeren over har du mulighed for at sejle med Feodora II til Langballigau i Tyskland, herfra kan du fortsætte turen med din cykel eller tage offentlig transport tilbage til Sønderborg. Fra Egernsund sejler der cykelfærge til Langballigau med flere daglige afgange - ruten kan også benyttes uden cykel.
Husk rejsepas og skal hunden med, så skal du have styr på rabiesvaccinen.
Bestil din egen sejlads
Skal det være en tur med børsteorm eller champagne? Om du har lyst til undervisning eller en hyggestund ombord på en sejlbåd med Sailing Sønderborg, sightseeing med en turbåd eller vil på fisketur med familie og venner, så finder du forskellige muligheder i området omkring Sønderborg.
Bådudlejning
Fra Fynshav Lystbådehavn og Mommark Marina kan der lejes motorbåde, der ikke kræver speedbådscertifikat.

Har du kajakken med på ferie?
På Als og i Sønderborg-området er der god adgang til vandet, så søsæt kajakken og oplev øen fra vandet.
I Als Sund er der ofte stille vand og læ for vinden og her er det muligt at sætte kajakken i vandet ved Verdens Ende under Alssundbroen.
Hvis I vil på tur Als rundt i kajak kan I her se en rutebeskrivelse og informationer om faciliteter undervejs - Klik her.
Det er også muligt at sejle Kegnæs rundt, dog skal kajakken bæres det korte stykke over Drejet.
Kajak- & SUP board udlejning
Hos Surfer's Paradise ved Kegnæs tilbydes både udlejning og undervisning - men inden du står ud på SUP board, så læs nedenstående om sikkerhed!

Er du på tur med egen båd?
Så finder du hyggelige små bådelaug og større lystbådehavne ved farvandende i vores område samt byhavne ved Sønderborg, Gråsten, Høruphav og Augustenborg.










