Kender du forskellen?
Vandmænd og brandmænd er begge gopler, men du kan heldigvis lære at kende forskel på dem.
Sønderborg-området har dejlige badestrande der kan besøges på de varme og solrige dage.
Foruden et mildt og venligt klima uden stærke understrømninger, byder Sønderborg-området på mange strande med god vandkvalitet. Sommeren over tages der løbende vandprøver ved 24 strande i Sønderborg Kommune og der findes ikke mindre end 9 strande, hvor du finder det Blå Flag.
Det blå flag ved de 9 strande er jeres garanti for rent badevand. Blå Flag Center afholder også arrangementer hen over sommeren, der er fyldt med sjov og naturoplevelser for hele familien - årets Blå Flag Program finder du på hjemmesiden Naturvejlederne.dk fra midten af juni.
Læs mere om de enkelte strande - ønsker du et overblik over, hvor de er placeret, så vælg visning som kort.
På den sydlige del af øen Als, ud til den skønne Østersø, finder du en af de bedste badestrande.
Stranden ligger ud til Sønderborg Bugt, og den lave vandstand gør den til en af de mest børnevenlige strande i Sønderborgområdet.
Strand ved Flensborg Fjord, direkte ved Gendarmstien og nær den kongelige sommerresidens, Graasten Slot.
Denne hyggelige sandstrand ligger ud til det beskyttede farvand ved Flensborg Fjord.
Stranden har en badebro og en rampe i vandkanten, der giver personer i kørestol adgang til vandet.
Dejlig badestrand på Nordals, nær feriehusområde og campingplads med kiosk.
Dejlig sandstrand med badebro og Blå Flag beliggende ved Mommark Marina på Sydals.
Dejlig sandstrand i den nordvestlige del af halvøen Kegnæs, der er forbundet med øen Als via dæmningen Drejet.
Dejlig strand ud til Flensborg Yder Fjord på halvøen Kegnæs der er forbundet med øen Als via Drejet.
Bynær strand, smukt beliggende med udsigt over Als Sund til Sønderborg Slot.
Der findes ordsproget; Kun en tåbe frygter ikke havet. Frygt er måske ikke lige nødvendigt, men en sund respekt er aldrig af vejen og der opfordres naturligvis til at holde øje med børnene på stranden, samt at badedyr bliver hjemme ved fralands vind.
De meget elskede SUP-board kan også lede badegæster på afveje og det kan være en god ide lige at studere sikkerhedsfolderen med gode råd inden du står ud på "de vilde vover".
Vi har ikke farlige dyr i vores farvande, men mødet med en brandmand kan være særdeles ubehagelig og her finder du også nogle gode råd.
Tag en dukkert i Als Sund ved Sønderborg Nordhavn