Langøret flagermus på vingerne

Flagermus - nattens insektjæger

Foto: Joxerra Aihartza - Wikimedia Commons

Der findes 19 arter af flagermus i Danmark og af dem er der fundet 9 arter i Sønderborg-området.

Træt af myg - så er flagermus lige sagen! 

Flagermusen er det eneste pattedyr der kan flyve aktivt, og de europæiske flagermusarter er nataktive jægere, der orienterer sig og finder byttet via ultrasonisk ekkolokalisering.  

Tænk sig, at dværgflagermusen, der selv blot vejer 4-7 gram, spiser 1000-2000 myg på en enkelt nat!

Men bare rolig, vi taler ikke om store flyvende hunde på 40 cm og et vingefang på op til 1,5 meter og som i øvrigt lever af nektar og frugt eller vampyrflagermus, som kun findes i Syd- og Mellemamerika.

Du kan derfor ganske roligt iagtage disse små elegante flyvere i aftenskumringen!

Sikke nogle store ører den har...

Flagermusen benytter sig af biosonar til at orientere sig og jage med, det samme er gældende for tandhvaler, såsom delfiner. Under jagten udstøder flagermusen høje ultralyde/skrig, der sender et ekko tilbage når de træffer på et objekt. Dette ekko opfanges af ørerne, så flagermusen lytter sig altså frem til sit bytte. Flagermusen er i stand til at regulere lydstrålen, så den kan sende en smal lydstråle ud, som gøres kortere og bredere, når byttedyret er inden for en meters afstand og dermed nedsættes risikoen for at aftensmaden undslipper, man kan sige at flagermusens ører er dens øjne.

Tandhvalerne udsender kliklyde, en tilsvarende metode benyttes ved en teknisk sonar ombord på ubåde, der sender et ping og af fiskerbåde med ekkolod.

Flagermusens ultralyd ligger på så høj en frekvens, at det kræver lytteudstyr og lydprogrammer for at mennesker kan høre det. Alle flagermusarter har deres eget spektre af ultralyd eller lyd-DNA og ofte er optagelser den bedste måde at identificere jagende flagermus på.

Hvornår og hvordan du bedst kan opleve flagermusen.

En god flagermusaften er en aften efter en solrig dag med ringe vind. Det er netop i den vejrtype, at flagermusen søger til de gode spisesteder, hvor det især er de store og mindre søer og i skove med gamle træer, der byder på rigeligt med insekter - og det ved flagermusen.

Hvis du er interesseret i at høre flagermusens orienterings og fangst kald, kan du anskaffe dig en flagermusdetektor. En god Heterodyne detektor koster fra ca. 1000 kr.

Mød de 9

Selv om størstedelen af flagermusarterne i Sønderborg Kommune står opført på rødlisten som LC (least concern), svarende til ikke truet, så er de totalfredet.

Dværgflagermus
Evgeniy Yakhontov - Wikimedia Commons

Dværgflagermus

Dværgflagermusen (Pipistrellus pygmæus) er den mindste og formodentlig den mest almindelige flagermusart i Danmark. Den flyver gerne i lav højde langs skovbryn og hegn og flugten er forholdsvis retlinet med få sving og løkker. Den er stærkt tilknyttet til løvskov samt parkagtige bevoksninger. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter findes i bygninger, men også i hule træer. Hunnen føder 1-2 unger i juli måned.

Fakta om dværgflagermusen
Vingefang: 20-21 cm
Kropslængde: 4-7 cm
Vægt: 3-8 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Pipistrelflagermus
Barrucuda1983 - Wikimedia Commons

Pipistrelflagermus

Pipistrelflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) ligner til forveksling Dværgflagermusen og først i 1999 blev de opført som en særskilt art. Faktisk er det kun DNA-prøver der med sikkerhed kan adskille dem. Pipistrelflagermusens ultralyd skrig ligger på 40-50 kHz, hvor Dværgflagermusens skrig ofte ligger på 50-60 khz, men overlap gør at det kan være svært at identificere enkeltindivider.

Pipistrelflagermusens flugt er hurtig, med kast til siderne. Den er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt over det meste af landet. Sommerkvarter findes i huse, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er huse og hule træer.

Fakta om Pipistrelflagermusen
Vingefang: 25 cm
Kropslængde: 3,5-4,5 cm
Vægt: 8 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Troldflagermus
Mnolf - Wikimedia Commons

Troldflagermus

Troldflagermusen (Pipistrellus nathusii) bruger et ultralyd skrig på 37-44 kHz, når den jager insekter i nattemørket. Dette er en langdistanceflyver og den ligner til forveksling Dværg- og Pipistrelflagermusene, men den er lige lidt større. Troldflagermusen, der flyver højt og med store sving, er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt i løvskovområder fra den tyske grænse og op langs den østlige del af Jylland til Århus egnen. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er formodentlig huse og hule træer. 

Fakta om Troldflagermusen
Vingefang: 25 cm
Kropslængde: 4,5-6 cm
Vægt: 10 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Vandflagermus
Runo Kalda - Wikimedia Commons

Vandflagermus

Vandflagermusen (Myotis daubentonii) går i dvale omkring slutningen af september, først i november og det menes at de fleste parringer foregår i vinterhiet.  Den jager gerne tæt hen over vandoverfladen. Om sommeren har den kvarter i hule træer. Det er en af Danmarks almindeligste flagermusarter og her i landet er den stort set aldrig fundet i huse. Vinterkvarter er de jyske kalkminer, bunkeranlæg og kældre. Hunnen føder en enkelt unge i juni-juli måned.

Fakta om Vandflagermusen
Vingefang: 25 cm
Kropslængde: 8-9 cm
Vægt: 10 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Sydflagermus
Mnolf - Wikimedia Commons

Sydflagermus

Sydflagermusen (Eptesicus serotinus) er en af de større arter i vores område. Den jager gerne i store cirkler langs hække, skovbryn og rundt om gadelamper. Den benytter bygninger som opholdssted hele året rundt, og dens sommer som og vinteropholdssteder er aldrig fundet andre steder end i huse, hvilket gør den specielt sårbar over for forgiftning fra træbeskyttelsesmidler. Parringen foregår om efteråret, men befrugtningen sker først omkring maj, hvorefter hunnen føder en enkelt unge efter 10-11 ugers drægtighed.

Fakta om Sydflagermusen
Vingefang: 35 cm
Kropslængde: 12 cm
Vægt: 15-35 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Langøret flagermus
Gilles San Martin - Wikimedia Commons

Langøret flagermus

Langøret flagermus (Plecotus auritus) har virkelig ørerne med sig - de er faktisk lige så lange som kroppen. Dens ultralyd skrig ligger på 27-65 kHz og den er især glad for natsommerfugle, hvor de større fangster bringes hen til en fast spiseplads. Denne flagermusart kan faktisk stå stille og svirre i luften, en teknik den benytter sammen med sin passive hørelse for at fange stillesiddende insekter på blade og grene. Den holder oftest til i store lader og på lofter, samt i andre slags bygninger, men også i hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er utilgængelige steder i bygninger og hule træer. Hunnen føder 1 unge i juli måned. 

Fakta om Langøret flagermus
Vingefang: 25 cm
Kropslængde: 4,5-5 cm
Vægt: 5-12 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Brun flagermus
Andreas Andersen

Brunflagermus

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er ikke blot den største, men også den mest almindelige flagermusart i Danmark. Den flyver meget retlinet og jager gerne efter insekter i højderne ved trækronerne. Brunflagermusen er afhængig af gamle træer med hulheder, da den udelukkende benytter huler som opholdssted året rundt til dagkvarter om sommeren, parringskvarter om efteråret og vinterkvarter.

Fakta om Brunflagermus
Vingefang: 35-40 cm
Kropslængde: 12-13 cm
Vægt: 20-40 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Frynseflagermus i parring
Gilles San Martin - Wikimedia Commons

Frynseflagermus

Frynseflagermusen (Myotis nattereri) fanger ikke blot byttet i luften, men er også i stand til at plukke insekter direkte fra blade, stammer og vægge. Det er en ret sjælden og pletvis forekommende art i Danmark og er kun observeret få steder i vores område.

Frynseflagermus er tilknyttet skovområder og jager især inde i skoven samt langs skovkanter. Udbredelsen i Sønderborg Kommune knytter sig til skovområderne, fra Nørreskoven hen over de midtalsiske skove over Sundeved til Gråstenskovene og skovene langs med Flensborg Fjord. Den har sommerkvarter i huse og hule træer. Vinteren tilbringes blandt andet i kældre og kasematter, kalkgruber og lignende.

Fakta om Frynseflagermus
Vingefang: 25 cm
Kropslængde: 4,5 cm
Vægt: 5-12 gram
Rødlistet som NT (nearly threatened) næsten truet.

Damflagermus
Lennart Lennuk - Wikimedia Commons

Damflagermus

Damflagermusen (Myotis dasycneme) jager over vand, hvor den snupper insekter fra overfladen og med lidt held også gerne småfisk.

I Sønderborg Kommune er damflagermus fundet ved de nordalsiske søer, ved flere af de kystnære vådområder og søerne i Gråstenskovene. Den træffes ved de fleste større søer og vandløb og lejlighedsvis ved fjorde og sunde. Kolonierne ligger oftest i nærheden af jagtområderne. Damflagermusen er hidtil kun fundet på få lokaliteter i det sydlige Jylland. Det er en relativ sjælden art i Europa og her i landet er den udbredt i det østlige Midtjylland til Limfjords-området. Det ser ud til at damflagermusen har dagkvarter i huse og sjældnere i hule træer.

Fakta om Damflagermus
Vingefang: 30 cm
Kropslængde: 11 cm
Vægt: 28 gram
Rødlistet som VU (vulnerable) sårbar.

Skimmelflagermus
Gor Minasyan - Wikimedia Commons

Skimmelflagermus

Skimmelflagermusen (Vespertillion murinus) er en af de få arter der kan høres med det blotte øre. Hannens revirsang i efteråret falder gerne fra 30 kHz til 14 kHz og de tikkende lyde kan høres på de lave frekvenser, når hannerne flyver omkring høje bygninger.

Skimmelflagermusen er en bygningstilknyttet art, som er fundet ved Nordborg Slot og ved Elsmark på Nordals. Sommerkvarteret findes næsten udelukkende i mindre parcelhuse og 1 til 2 etagers ejendomme på landet og i landsbyer. Vinterkvarter findes altid i bygninger, som regel meget høje bygninger med 4-5 etager eller mere. Den jager typisk højt og frit, især over åbne landskaber og søer, men også over skov og levende hegn. Hunnen føder tvillinger i juni-juli og i modsætning til de andre europæiske flagermusarter, har disse hunner to par dievorter.  

Fakta om Skimmelflagermus
Vingefang: 25-30 cm
Kropslængde: 6 cm
Vægt: 10-20 gram
Rødlistet som LC (least concern) ikke truet.

Vidste du...

at flagermus går i dvale om vinteren, og deres hjerteslag falder fra 400 slag (under hvilepuls) til blot 25 slag i minuttet

at enkelte flagermus kan blive over 25 år gamle

at flagermus kan fouragere (jage) op til 10-20 km fra deres opholdssted

at de fleste flagermus er kønsmodne som 2 årige og føder 1-2 unge om året

at Brunflagermusen kan tåle en temperatur ned til -7°C og har da en legemstemperatur på +1-2°C

at der globalt findes 5400 kendte pattedyr og heraf er hver femte en flagermus.

The Bat Agreement og EF Habitatsdirektiv

Samtlige flagermusarter er omfattet af den særlige flagermusaftale; Agreement on the Conservation of Populations of European Bats, og dermed fredet, også selv om de står rødlistet som ikke truet. Du finder flagermus på Den Danske Rødliste under gruppen Pattedyr og orden Chitoptera.

Derudover er samtlige danske flagermusarter opført på EU´s Habitatsdirektiv på Bilag IV, som betyder at de og deres levesteder står under streng beskyttelse. Så inden der fjernes gamle træer eller bygninger er det vigtigt at få undersøgt om der bor flagermus!

Det er altså ikke tilladt at smide flagermus ud fra loftet på ens hus, men opstår der store støj- og lugtgener, kan der søges råd og vejledning på Naturstyrelsens hjemmeside under emnet "Flagermus i huset".

Flagermuskasse i Rumohrsgård Dyrehav
Foto: Conni Ernst
Frynseflagermus
Foto: Andreas Andersen

Dansk Flagermus Forening vil gøre en forskel!

Synes du også at flagermusen både er nyttig og interessant? Så er Dansk Flagermus Forening måske noget for dig! 

Foruden arbejdet med at beskytte flagermusenes levesteder, arbejdes der også med at sætte flagermusopholdskasser op på udvalgte steder.

Brun flagermus

Brunflagermusen "smiler" til fotografen og viser sine sylespidse tænder. Flagermus bør ikke håndteres og slet ikke uden arbejdshandsker. Selvom sygdommen Rabies (hundegalskab) ikke er udbredt i Sønderborg-området, så kan det ikke udelukkes at migrerende arter er inficeret, så bliver du bidt - søg læge omgående!Foto:Kamran Safi - Wikimedia Commons

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish