Blå Flag-strande i Aabenraa
Aabenraa har 11 strande kvalitetsstemplet med det Blå Flag. Ud over den gode vandkvalitet, er strandene velholdte og har adgang til toiletfaciliteter.

Foto: Phototravellers
Hop i bølgen blå på én eller flere af Aabenraas skønne badestrande. Vores Blå Flag-strande finder du rundt omkring Aabenraa – fra Kollund mod syd eller ved Barsø Landing mod nord. Se listen over Blå Flag-strande her på siden.

Foto: Aabenraa Tourist© Frigaard Camping Kollund
Kollund Strand
Børnevenlig strand beliggende i Kollund ved Flensborg Fjord. Stranden har fået tildelt det Blå Flag, hvilket betyder at vandkvaliteten er i top når dette er oppe.

Foto: Aabenraa Tourist
Uge Lystfiskeri og Camping
Prøv "Put and take" i en af Uge Lystfiskeri Hytter og Campings tre fiskesøer.

Foto: H og I Schauer
Varnæsvig Strand
Varnæsvig strand ligger på sydsiden af Aabenraa Fjord, og på den vestlige side af Varnæshoved. Den ca. 300 meter lange strand har en badebro, der strækker sig 150 meter ud i vandet.

Foto: Peter Bjerke
Sønderstrand, Aabenraa
Sønderstrand er én af områdets bedste badestrande og har fået tildelt det Blå Flag.

Foto: Bjarke Mattesen
Skarrev Strand, Løjt Land
Stranden ved Skarrev er beliggende på den sydlige side af Løjt Land og lige ud til Aabenraa Fjord.

Foto: Aabenraa Tourist
Loddenhøj Strand, Løjt Land
Loddenhøj strand er en lille strand på ca. 1 km med en mindre jollehavn. Tiny Seaside's tiny houses ligger lige ned til stranden, hvor man kan benytte kiosken og legepladsen ved stranden.

Foto: Bjarke Mattesen
Barsø Landing
Du kan tage færgen til Barsø fra Barsø Landing på Løjt Land.

Foto: Aabenraa Tourist
Løjt Feriecenters Strand
Børnevenlig sandstrand, der ligger i forlængelse af Løjt Feriecenter. Der kan parkeres ved Løjt Feriecenter ca 600 meter fra stranden, eller ved parkeringspladsen 180 meter fra stranden. Det er ikke muligt at parkere helt nede ved stranden.

Foto: Aabenraa Tourist
Sandskær Strand
Stranden ligger ud for Sandskær Strandcamping. På campingpladsen er der er toilet og en kiosk, som man kan benytte sig af. Der er enkelte parkeringspladser ved indgangen til campingpladsen.

Foto: Bjarke Mattesen
Genner Strand
Genner Strand er en børnevenlig sandstrand beliggende i Genner Bugt. Stranden har fået tildelt det Blå Flag, hvilket betyder at vandkvaliteten er i top, når dette er oppe.