Tips til din rejse i Sønderjylland
Opdag Sønderjylland på nye måder. Dyk ned i de certificerede oplevelser, udforsk over 150 vandrestier og 3.000 km cykelruter, se hvor du kan leje en cykel og find digitale bykort til gåture i de store byer.

Tag på opdagelse i naturen
Udforsk over 150 vandrestier og mere end 3.000 km cykelruter. Oplev Nationalpark Vadehavet, som både er UNESCO-verdensarv og Natura 2000-område, eller besøg en af de 28 Sønderjyske Blå Flag-strande langs kysten.
Kom let rundt
6 tips til din ferie i Sønderjylland

1. Spar på el og vand
Sluk for vandet når du påfører shampoo i badet, fyld opvaskemaskinen op i feriehuse og sluk lyset når du er ude at opleve Sønderjylland. Det er nogle af de måder hvorpå du kan mindske dit forbrug af el og vand på ferien.

2. Sorter dit affald
Brug de lokale muligheder for affaldssortering i byerne og på dit overnatningssted. Er der ingen skraldespand i nærheden, så tag affaldet med dig.

3. Støt det lokale
Besøg lokale fødevareproducenter og butikker, og gå på opdagelse i Sønderjyllands smage og produkter. Det giver dig mulighed for at tage en bid af Sønderjylland med hjem.

4. Udforsk på cykel eller til fods
Oplev Sønderjyllands vandrestier og cykelruter til fods eller på to hjul. Undervejs kommer du tæt på landskaberne og kan opleve området i dit eget tempo.

5. Vis respekt for natur og dyreliv
Hold afstand til dyr, bliv på stierne, og følg de lokale anvisninger for færdsel i området.

6. Oplev Sønderjylland
Fra øst til vest, nord til syd finder du et væld af oplevelser. Når du besøger lokale attraktioner og spisesteder, støtter du turisterhvervet og skaber arbejdspladser. Oplevelserne formidler ofte den lokale kultur, historie, natur og traditioner.
Har du et godt ferietip til os?
Vi vil gerne høre fra dig, der besøger Sønderjylland. Har du oplevet en god måde at komme rundt på, sortere affald eller spare på el og vand under ferien? Del gerne dit tip med os på info@dssj.dk eller via vores Instagram @destination_sonderjylland - det kan både være noget, du selv har oplevet et andet sted, eller en idé, du synes, vi skal kigge nærmere på.

















