Krigsgrave og mindesmærker - 1. Verdenskrig

Foto: Verdenskrigensspor.dk

Størstedelen af mindesmærkerne omfatter både de dansk- og tysksindede faldne sønderjyder, men enkelte steder er der separate mindesmærker for de dansk- og tysksindede.

Mindesmærker over de faldne

Skt. Nikolajs Kirke, Aabenraa
Syd for Skt. Nikolajs kor står Aabenraas mindesmærke for verdenskrigens faldne, en granitsokkel med bronzerelief forestillende dødens engel mellem to soldater. Soldaten til venstre er iført den tyske stålhjelm og under ham står: “Unseren gefallenen Söhne”. Soldaten til venstre er barhovedet og skægget, og under ham står: “Vore faldnes Minde”. Navne på de faldne står ikke på monumentet, men på en række tavler inde i kirken. Mindesmærket blev rejst i tysk-dansk samdrægtighed, og der blev lagt vægt på, at den udskrevne konkurrence var åben for danske såvel som tyske kunstnere. Det blev den danske billedhugger Johannes Clausen Bjerg (1886-1955), der vandt. Indvielsen fandt sted den 18. november 1923. Den begyndte med en dansk gudstjeneste, hvorefter monumentet afsløredes af biskoppen for det nyligt oprettede Haderslev Stift, herefter blev der i kirken holdt tysk mindegudstjeneste. Om aftenen var der desuden mindefest på Folkehjemmet. Monumentet kostede 10.000 kr., som blev skaffet ved indsamling i Aabenraa.

Egen Kirke, Als
På kirkegården vest for kirken er i en lav stenmur opsat 66 marmorplader langs kanten af en bronzealderhøj, på hvis top står et middelalderligt klokketårn. Ved opgangen til højen er placeret en sten med indskriften: ”Minde for Egen Sogns Sønner, der faldt i Krigen 1914-1918”. Hver tavle bærer navnet på en af sognets faldne. Anlægget blev til efter ide fra arkitekt Dahl fra Flensborg, og blev udført af bygmester Brix efter bygmester Knudsens tegning. Marmorpladerne, som var indkøbt i Kiel, kostede ca. 10.000 mark, som var indsamlet før Genforeningen. Efterfølgende indsamledes 2.700 kr til de øvrige udgifter ved anlæggelsen af mindesmærket.

Broager Kirke
På Broagers kirkegård rejser sig en mindehøj, rundt om hvis fod i to rækker er opstillet 164 sten med navnene på de faldne. De fleste bærer ét navn, men enkelte har flere, idet familiemedlemmer står på samme sten. To sten har således navne på fire brødre, mens en anden har en far og to sønner, i alt er der 188 navne. Stenene stammer alle fra Broagerland og er grupperet efter de faldnes hjemsted, der er markeret langs højens kant med en sten for hver af Broagers ni landsbyer. På toppen af højen står en kampesten med indskriften: “Sten sat over Broager Land Sønner til Minde faldne i Krigen 1914-18”, omkring den plantedes ni egetræer, som dog ikke alle har overlevet frem til i dag. Kunstmaler Johan Thomas Skovgaard (1888-1977), der udhuggede mindestenene i Dybbøl og Varnæs, bistod ved planlægningen af anlægget. Det blev indviet den 19. november 1922 ved en mindehøjtidelighed i Broager Kirke

Sønderborg
På kirkepladsen øst for Mariekirken står en fire meter høj sokkel med navnene på Sønderborgs 102 faldne. Den krones af en cenotaph – en tom en grav. Mindesmærket blev rejst i fællesskab af danske og tyske borgere, og man besluttede at undlade andre indskrifter end “1914-1918” på cenotaphen, samt navne og årstal for de faldne på soklen. Arkitekt Thomas Havning (1891-1976) tegnede mindesmærket, og det udhuggedes af stenhugger Iversen fra Sønderborg. Afsløringen fandt sted den 20. maj 1923, og der blev talt på både dansk og tysk. Den tomme grav er et klassisk motiv, og derfor umiddelbart neutralt. Udformningen minder dog meget om det britiske monument for nationens faldne, som rejstes i London kort efter krigens afslutning.

Klosterkirkegården, Haderslev
På Klosterkirkegården med udsigt over Haderslev Dam står to mindesmærker for de faldne i verdenskrigen, et dansk og et tysk. I 1922 var man ellers på tværs af nationale skel blevet enige om et fælles monument, men fjernelsen og ødelæggelse af en mindesten over de faldne slesvig-holstenere 1848-51 fik tingene til at gå i hårdknude. Man kunne nu ikke længere blive enige om hverken indskriftens sprog eller ordlyd. Det tyske monument består af en stele med de faldnes navne kronet med en tysk stålhjelm på en laurbærkrans, og er udført i treuchtlinger marmor. Den er lavet af den sydtyske billedhugger Hermann Blecker, og blev muliggjort af en donation fra den tyske Arbeiterwohlfahrtsverein. Afsløringen fandt sted den 18. januar 1925, og både ved ceremonien på kirkegården og ved den efterfølgende gudstjeneste mindedes man de dansksindede krigsdeltagere. Oprindelige var der indhugget 173 navne på stenen, men i dag står på den gulmalede sten 211. Det danske mindesmærke består af en sekskantet granitsokkel med en stendysse på toppen med årstallene 1914-1918 på overliggeren. Navnene på 112 faldne står på stentavler på soklen og ved dens fod. Mindesmærket er tegnet af arkitekt Peter J. Gram og udført af stenhugger A. Petersen, mens digtet på forsiden er skrevet af forfatter og politifuldmægtig Erich Erichsen. Den nationale modsætning afspejler sig tydelig i to monumenters udformning. Stendyssen er et lige så fast symbol i dansk nationalromantik, som stålhjelmen og laurbærkransen er det i tysk militærsymbolik.

Gram
Mindesmærket står på en lille plads syd for Gram Kirkegård, og består af bronzefiguren “Sorgen” stående på en granitsokkel, der bærer et digt og navne på Grams Sogns 60 faldne. Det er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), der stammede fra Vejen og som fra 1914 havde atelier i Skibelund Krat, et nationalt samlingssted lige nord for den daværende dansk tyske-grænse. Han forfattede også soklens digt: “Ak Sorgen hun vandrer saa vide, i Tusind Hjem gik hun ind; tilbage hun gaar nu at finde i fjerne Lande de Grave med Kors over danske Mænd.” Af de 60 faldne kommer de 23 fra Gramby, 21 fra Kastrup, 9 fra Tiset, 3 fra Enderupskov og 4 fra Vester Lindet. Langt størstedelen mistede livet på vestfronten, nemlig 46. Bronzefiguren blev præsenteret i Gram allerede i 1918, men hele mindesmærket blev først afsløret og indviet den 6. juni 1924.

Krigsfanger

Krigsfangerne var soldater fra Rusland, Frankrig, Belgien og Storbritannien, der var blevet taget til fange af den tyske hær og herefter sendt til Sønderjylland (Nordslesvig). Fangerne levede under kummerlige forhold og på den baggrund døde flere tidligt i krigen. Der er krigsfangergrave på kirkegårdene i Tinglev og Løgumkloster.

Straffefanger

Straffefanger var soldater fra den tyske hær, der havde brudt sig på hærens reglement. Oprindeligt blev straffefangerne placeret i de tyske fæstningsfængsler, men fra efteråret 1916 blev det tilladt at flytte dem udenfor fæstningerne. Derfor blev en del af dem brugt til byggeriet af Sikringsstilling Nord, der løb syd for den daværende grænse til Danmark ved Kongeåen. I alt blev der indsat 32 kompagnier á 250 mand til at lave det mest slidsomme arbejde med forsvarslinjen. Straffefangerne arbejdede fra tidligt morgen til aften og skulle ofte vandre langt til og fra stillingen. Samtidig var der en dårlig kost og hård disciplin med tilhørende straf og derfor har man kendskab til begravelser på kirkegårdene langs hele Sikringsstilling Nord. De fleste blev begravet på kirkegården i Løgumkloster. Gravene blev sløjfet under 2. Verdenskrig og kun en mindre del af gravstenene er bevaret.