Bjergmaraton i Aabenraa 1

Marathon med plads til alle

Photo: Colourbox

Der er udfordringer i alle sværhedsgrader, når tusindvis af løbere indtager gaderne i Aabenraa til det årlige Bjergmarathon.

Danmark har ingen bjerge, men i juni føles det alligevel lidt sådan. Her er der nemlig sved på panden og risiko for både ømme ben og store smil, når tusindvis af løbere deltager i det årlige Bjergmarathon i Aabenraa.

Aabenraa Bjergmarathon har fået navnet, fordi Aabenraa ligger i bunden af en dal, omgivet af bakker. Løbet er udformet som et stjerneløb, hvor løberne løber op ad en bakke og tilbage igen, inden de passerer centrum for igen at løbe en ny vej op ad en bakke. Og alt efter, hvor langt man har valgt at løbe, bliver det næsten som at løbe i bjerge.

Stemningen er i top til løbet, hvor både lokale og tilrejsende prøver kræfter med enten den helt lange maratonrute eller nogle af de kortere distancer. Og fordi løbet er et stjerneløb kommer løberne flere gange tilbage til centrum, hvor tilskuerne står, og det giver jubel, opbakning og gode oplevelser.

Aabenraa Bjergmarathon var oprindeligt tiltænkt at skulle afholdes én gang i forbindelse med årtusindskiftet. Men succesen var stor, og løbet er siden blevet en tradition og bliver nu afviklet for 18. gang. I år bliver det endnu en gang et brag af et løb, hvor der er gode forhold for løbere og publikum med smilende frivillige, effektive storskærme og massevis af oplevelser for både børn og voksne.

Det er virkelig en skøn oplevelse at løbe Bjergmarathon - både for mig, der er lokal fra Aabenraa, og for de mange tilrejsende løbere. Man møder en kolossal opbakning fra publikum, og det er ret unikt, at løbet har sådan en storbystemning over sig, selvom det bliver afholdt i en lille by som Aabenraa. Jeg tror virkelig, at det tiltaler mange, at der er så mange tilskuere til løbet - Lone Nicolaisen, vinder af Bjergmarathon i 2007 og 2015.