Podcast: Skru op for Sønderjylland

Podcast: Skru op for Sønderjylland

Foto: Destination Sønderjylland

Lyt til tidligere afsnit af den nye sønderjyske podcast "Skru op for Sønderjylland". Find kommende afsnit der hvor du normalt lytter til podcasts.

Sæson 2 afsnit 5: Sønderjysk Kaffebord

Sønderjysk kaffebord. Bare ordet smager godt.
Men hvad er egentlig et rigtigt sønderjysk kaffebord? Hvordan er det opstået? Og hvor kan man overhovedet få det i dag? Det får du svarene på i denne episode.

Museumsinspektør i Museum Sønderjylland Anne Marie Ludvigsen og vært Morten Resen har sat sig for at spise sig igennem et fuldt sønderjysk kaffebord kreeret af Trine Bladt, der er bager og konditor-faglærer på EUC, og hendes elever.

Bid for bid får du historien om kaffebordets oprindelse og om kagerne - lige fra den legendariske rugbrødslagkage til “ingenting”. 

Klassisk Sønderjysk Kaffebord serveret på gammelt service
Foto: Inge Adriansen
Lagkage og kaffe til Sønderjysk Kagefestival i Tønder
Foto: Ulrik Pedersen

Sæson 2 afsnit 4: Bygningskultur

Her får du historien om den helt særlige bygningskultur i Sønderjylland og Møgeltønder - og om et af Danmarks mest kendte slotte: Schackenborg Slot.
For når du ser et hus i en tilfældig by i Danmark, tænker du måske bare, at der ligger et hus. Men hvor stammer huset egentlig fra, og hvorfor ser det ud, som det gør? Det er der ofte en dybere forklaring på.

I Højer og Møgeltønder i Sønderjylland findes der f.eks. huse, der fortæller historien om en særlig bygningskultur og byggeskik, der trækker tråde til hele Danmark - og flere lande i Europa. Sammen med Anne Marie Ludvigsen, der er museumsinspektør i Museum Sønderjylland, og vært Morten Resen får du historien om nogle af de mest bemærkelsesværdige bygninger i området - og selvfølgelig også om Schackenborg Slot.

Foto: Schackenborg Slot
Cyklende par på Slotsgade i Møgeltønder
Foto: Wasabi Film

Sæson 2 afsnit 3: Kampen mod vandet

Igennem århundreder har voldsomme vandmængder ført både liv og død med sig for indbyggerne og dyrene i Tøndermarsken.

I denne episode får du hele historien om vandmasserne, der fra at have frit spil nu er blevet inddæmmet af diger, der sammen med kæmpestore pumpestationer kontrollerer vandet i området. En inddæmning der blandet andet sikrer et unikt dyre- og planteliv i Tøndermarsken.

Sammen med Museumsinspektør i Museum Sønderjylland Anne Marie Ludvigsen og vært Morten Resen kommer du med ind i den gamle Lægan Pumpestation, hvor du bliver taget med igennem historien om kampen mod vandet.

Lægan Pumpestation
Foto: Ulrik Pedersen
Børnefamilie på toppen af Vidåslusen
Foto: Jacob Gosch

Sæson 2 afsnit 2: Smagen af Vadehavet

Tøndermarsken er særligt kendt for sit mangfoldige plante- og dyreliv. Og netop dyr og planter er med til at gøre Tøndermarsken til et fantastisk spisekammer, hvor du kan finde alt fra spiselige urter til muslinger og østers.

Sammen med Hans Tonnesen, der er Naturvejleder ved Tønder Kommune, tager vært Morten Resen dig med på kulinarisk safari ved Vidåslusen. Du kan høre om, hvilke spiselige urter du kan finde i området, hvilke fisk du kan fange, og hvad der er særligt godt at gå på jagt efter i Tøndermarsken i løbet af de fire årstider. 

Og glem ikke: Når du sanker vilde planter, at det er vigtigt at respektere naturen og sanke bæredygtigt. Orientér dig altid om, hvilke planter du må sanke hvornår og hvordan og tag ikke mere med hjem, end du kan have i din hat.

Får på diget i Tøndermarsken
Foto: Ulrik Pedersen
Østers klar til tilberedning med lime og citron
Foto: SortSafari

Sæson 2 afsnit 1: FugleSafari

Kom med på en hæsblæsende fuglesafari i den fantastiske Tøndermarsken - et af Danmarks, ja måske verdens bedste områder at se millioner af fugle.

Vært Morten Resen og fugleeksperten Iver Gram, der bl.a. er ophavsmanden til navngivningen af fænomenet “sort sol”, tager dig med på en fascinerende tur gennem Tøndermarskens mangfoldige fugleliv.

Der bliver både spottet havørne, tusindvis af gæs, ryler og en masse andre fantastiske fugle. Og så får du en masse gode tips til selv at tage ud og se på fugle i Tøndermarsken.

Sort Sol i Tøndermarsken
Foto: Ulrik Pedersen
Sort Sol i Tøndermarsken over afvandingskanal
Foto: Claire Droppert

1864

Krigen i 1864 er et fundamentalt element i sønderjysk historie. Ikke blot på grund af de drabelige kampe i skanserne ved Dybbøl og det omfattende bombardement af Sønderborg, men i høj grad også fordi landsdelen efter det danske nederlag blev en del af Preussen og senere Tyskland.

Hvis du får lyst til at lære mere om Dybbøl Banke eller måske besøge Historiecenteret og skanserne, kan du læse mere og stedet i denne artikel.

 

Kanonsalut på Historiecenter Dybbøl Banke
Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Børn flytter kanon ved Historiecenter Dybbøl Banke
Foto: Historiecenter Dybbøl Banke

Zeppelinerne

De store zeppelineres betydning i 1. Verdenskrig er ikke så velkendt i Danmark - måske fordi Danmark ikke selv var en del af 1. Verdenskrig, men en af Tysklands største zeppelinbaser lå faktisk i Sønderjylland - der var en del af Tyskland på daværende tidspunkt.

Zeppelinerne blev brugt under krigen til bombetogter og udspionering mod England og engelske tropper. I dag er de store haller, som zeppelinerne blev opbevaret i desværre forsvundet, men du kan stadig se rester af fundamentet, der hvor basen var placeret. Ligeledes er en af de flyhangarer, som basen også rådede over, de seneste år blevet renoveret og kan i dag besøges.

Læs mere om 1. Verdenskrigs betydning for Sønderjylland og Zeppelinbasen.

Arkivfoto: Zeppeliner udenfor hangaren på zeppelinbasen i Tønder
Foto: Museum Sønderjylland
Arkivfoto: Zeppeliner i hangar på zeppelinbasen i Tønder
Foto: Museum Sønderjylland

Reformationen

Reformationen i 1520'erne blev skelsættende - ikke bare i Sønderjylland, men i hele Danmark.

Bliv klogere på hvilken indflydelse Reformationen havde i Sønderjylland ved at besøge Haderslev Domkirke og Hertug Hans Kirke i Haderslev. Du kan også besøge Sønderborg Slot og blive klogere på Sønderjyllands historie.

Foto: VisitHaderslev
Hertug Hans Kirke i Haderslev
Foto: VisitHaderslev

Genforeningen

Genforeningen i 1920 var endnu en skelsættende begivenhed i Sønderjyllands historie. Efter to afstemninger den 10. februar og 14. marts kunne Kong Christian X den 10. juli 1920 endelig ride over den gamle grænse ved Kongeåen og ind i det Sønderjylland, der nu igen var en del af hans rige.

Genforeningen er synlig overalt i Sønderjylland og du kan lære mere om tiden op til Genforeningen, afstemningen og sommeren 1920 på denne Top 10 liste over steder og aktiviteter.

 Wiedervereinigungspark bei Folkehjem in Aabenraa mit einer Allee von Flaggen.
Foto: VisitAabenraa
Arkivfoto: Genforeningsfest på Dybbøl Banke 1920
Foto: Museum Sønderjylland

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish