
Opdag Naturen i og omkring Aabenraa
Frodige bakkelandskaber, dybe dale, storslåede skovlandskaber og naturskønne badestrande af høj kvalitet. Gå på opdagelse i Aabenraas varierede natur, hvor du finder vandrestier som Gendarmstien mod syd og Knapstien mod nord.
Gå på opdagelse i Aabenraas natur til vands, til fods eller på cykel

Badestrande og bølgebrus
Hop fra ø til ø
Oplev Aabenraas grønne øer med smuk natur. Tag færgen fra Barsø Landing til den bilfrie øko-ø Barsø, hvor tiden står stille og roen straks indfinder sig. Besøg Bars Kaffehus i sommerhalvåret eller vær heldig at få en ørred på krogen i det fremragende fiskefarvand. Kalvø er værftshistorie og fredet natur, hvor du efter en gåtur kan nyde frokosten på Kalvø Badehotel. På Store Okseø i Flensborg Fjord kan du komme helt tæt på naturen og sove i shelter.
Natur i alle afskygninger
Naturen omkring Aabenraa er præget af stor afveksling. Gå på opdagelse i det de forskellige naturtyper Aabenraa har at byde på. Få naturen helt under huden ved at sove i shelter ved Kollund Naturunivers, i Frøslev Plantage – Karsten Thomsens Plads eller i Kibo shelters langs Hærvejen: Jels – Rødekro. Smør en madpakke og tag familien til en fælles udflugt i Aabenraas skove, plantager og moseområder.
Se Aabenraa fra oven
Aabenraa skal også ses fra oven. Betagede udsigtspunkter over fjord, strand, by og skov finder du lige her.












