Ifølge museumsinspektør Katrine Kampe er sønderjyske kunstnere ofte oversete i den danske kunsthistorie, og det forsøger man at rette op på Kunstmuseet Brundlund Slot.
Ud over kunsten rummer Brundlund Slot også andre spændende facetter. Her er både fangekælder, skyttekælder og ottekantede hjørnetårne, og det er også interessant at gå en tur i slotshaven og langs med voldgraven. Slotshaven bliver desuden brugt til forestillinger med Tattoo, opera og ballet. Adgangen til slottet foregår via en landfast bro.
Inden Brundlund Slot blev kunstmuseum, var det i flere århundreder embedsbolig for skiftende stiftamtmænd. Da den daværende stiftamtmand i 1996 flyttede fra slottet, blev det solgt til Aabenraa Kommune og indrettet til kunstmuseum, som skulle rumme kunstafdelingen fra det kulturhistoriske museum.