Udsigt fra Knivsbjerg

Knivsberg: Fra dramatisk historie til nutidig idyl

Foto: Deutsches Archiv Nordschleswig

Igennem tre århundreder har bakkedraget Knivsbjerg spillet en nøglerolle for det tyske mindretal i Sønderjylland. I dag er stedet endt som et overflødighedshorn af aktiviteter.

Umiddelbart ligner det et bakkedrag som flere andre. Men under overfladen lurer både en dramatisk historie og uanede aktivitetsmuligheder. Sønderjyllands højeste punkt, Knivsbjerg, lægger således omgivelser til blandt andet en teatersal, værelser til overnatning, mødelokaler, en grillplads, en fiskesø og en vandresti.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Igennem tre århundreder har Knivsbjerg således primært fungeret som midtpunkt for tyske mindretal i Sønderjylland. Fra første halvdel af 1800-tallet var folkefester i det fri ofte ramme om nationale tilkendegivelser i Sønderjylland. Et behov og en tendens der med årene kun blev øget, idet Sønderjylland som bekendt skiftede hænder ad flere omgange. Efter krigen i 1864 kom det Sønderjylland, vi kender i dag, på tyske hænder, og området blev indlemmet i Danmark efter afstemningen i 1920.

Telte til sommerfest på Knivsberg
Foto: Deutsches Archiv Nordschleswig
Sommerfest på Kvisberg - oversigt over pladsen
Foto: Deutsches Archiv Nordschleswig

Eksplosion afløst af fest og glæde

Knivsbjergs første registrerede folkeforsamling foregik den 15. juli 1894. I 1901 blev der opført et 45 meter højt mindesmærke af Tysklands tidligere rigskansler Otto von Bismarck. I 1945 umiddelbart efter afslutningen på 2. Verdenskrig blev mindesmærket med navnet Bismarcktårnet sprængt i luften af danske modstandsfolk.

Den dramatiske historie forbliver på Knivsbjerg, men er vanskelig at få øje på, når man besøger stedet i dag. Det drives af DJN, det tyske mindretals paraplyorganisation for ungdoms- og idrætsarbejde i Nordslesvig. Foreningen tilbyder både kulturelle, musikalske og kreative aktiviteter på Knivsbjerg, ligesom området stadig danner ramme om Knivsbjergfesten, der er en vigtig dag for det tyske mindretal. Også mange turister besøger stedet for at deltage i rundvisninger og aktiviteter, leje et shelter eller en bålhytte, nyde den spektakulære udsigt til Østersøen eller lade børnene boltre sig på de tilhørende svævebaner og klatrebaner.

Stedet rummer sågar et insekthotel og tilbyder læring om områdets mange fugle, fisk og insekter. I dag er Knivsbjerg i udpræget grad for alle.

Meget mere Aabenraa...

Brundlund Slot set fra søen
Kunstmuseet på Brundlund Slot
Oversigtsbillede i Frøslevlejren i Sønderjylland
Frøslevlejren og de hvide busser
Shelter på St. Okseø
Okseøerne
Barsø - båd på stranden og færgen i baggrunden
Barsø - naturperle på vej til økohimlen

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish