22. december: En lang dag på Marskstien
Dagens morgenlys fangede nissen Kedde, mens han strakte sig og forberedte sig på en udfordrende dag. Selvom han var vant til at vandre og cykle rundt i det sønderjyske landskab, var Marskstien noget helt særligt.
Han vidste, at julen nærmede sig, og med den en overflod af god julemad og søde sager. For at være sikker på, at han kunne nyde alt det lækre uden dårlig samvittighed, besluttede han sig for at tage en ordentlig vandretur på Marskstien.
Med en rygsæk fyldt med vand, lidt mad og sit gode humør, begyndte Kedde sin tur. Marsken åbnede sig foran ham med dens uendelige vidder og enestående naturskønhed. Det karakteristiske landskab var præget af det flade terræn, hvilket gav en følelse af uendelighed.
Som timerne gik, blev hans skridt tænkt med historiens sus. Marsklandet gemte på mange historier, fra tider hvor mennesker og natur kæmpede en evig kamp mod hinanden. Han forestillede sig, hvordan landskabet havde set ud for hundreder af år siden. Nogle steder var stien blød og mudderet, og Kedde måtte koncentrere sig for ikke at glide. Men hver gang han løftede blikket, blev han belønnet med en udsigt, der tog pusten fra ham.
Sidst på eftermiddagen nåede Kedde Vidåslusen, der var et fascinerende syn. Kedde var meget betaget af at observere vandets kræfter, men han blev ikke så længe for der var noget der trak i ham. Ikke langt fra Vidåslusen vidste han nemlig, at hans gode ven Pia havde åbnet restauranten Slusen Højer og han håbede, at han måske kunne få noget varmt at drikke hos hende. Efter en hjertelig velkomst fandt Pia et godt bord til Kedde, hvor han endelig kunne slå sig ned og hvile benene, der efterhånden var blevet lidt trætte. Pia serverede en lækker skål risengrød, lige det Kedde havde drømt om de sidste par timer.
Det blev snart tid til at sige farvel til Pia, for Kedde skulle nå de sidste par kilometer af turen inden det blev helt mørkt. Heldigvis var der ikke langt op til Hohenwarte, hvor han skulle overnatte. Kedde elsker at besøge Vivi og Dres på Hohenwarte. Her er masser af hygge og hjertevarme og han bliver altid taget godt i mod. Denne aften får han lov til at sove i høet ved lamaerne – det er altid lunt og godt. Med en kop varm kakao i hånden nød Kedde at kigge på den stjerneklare himmel inden det bliver tid til at kravle i seng.