
Vi mødes i Sønderjylland
Sønderjylland er formet af stærke rødder, fællesskab og viljen til at skabe fremtid sammen. Her har mennesker gennem generationer mødtes på tværs af grænser, kulturer og historier. Her blev Genforeningen i 1920 symbolet på sammenhold, identitet og nye begyndelser. Det er et landskab, hvor historien stadig lever i byerne, marsken, naturen og hos menneskene.
Når man mødes i Sønderjylland, mødes man ikke bare i et lokale. Man mødes midt i fortællingen om fællesskab, handlekraft og udvikling. Mellem historiske købstæder, levende kultur, storslået natur og oplevelser, hvor oplevelsen bliver hængende længe efter mødet er slut.


Fokuser på indholdet, så skræddersyr vi rammerne
Hos Destination Sønderjylland får I gratis og kommissionsfri vejledning til jeres næste møde eller konference. Med lokalt kendskab og et stærkt netværk af mødesteder, hoteller og oplevelsesaktører hjælper vi jer med at finde de rette rammer, aktiviteter, overnatning og transport. Vi gør planlægningen enkel og skræddersyr løsningen til jeres behov, så I kan fokusere på det faglige indhold.
Hos os kan du få hjælp til...

Tættere på end du tror
I Sønderjylland er vi tæt forbundet med resten af verdenen. Vores centrale placering tæt på grænselandet gør det nemt og gnidningsfrit for jeres deltagere at komme, uanset om de rejser fra ind- eller udland.
Find det rette møde- og konferencested
Uanset om I søger historiske rammer, moderne faciliteter ved vandet, møder tæt på naturen eller venues med stærke gastronomiske oplevelser, finder I dem i Sønderjylland. På kortet kan I udforske regionens møde- og konferencesteder og få et overblik over de mange muligheder på tværs af destinationen.
Klar til at mødes i Sønderjylland?
Planlægger du et møde, en konference eller et arrangement i Sønderjylland? Tag fat i os for en uforpligtende dialog om mulighederne. Vi hjælper gerne med sparring, lokale kontakter og inspiration til de rette rammer for jeres næste arrangement.


















