©  Foto:

Foredrag: De Hvide Busser

Den 30. april 2025 kan du høre om én af Danmarks største humanitære redningsaktioner nogensinde:  De Hvide Busser og karantænestationen i Padborg.

Den 4. maj 2025 er det 80 år siden Danmark blev befriet fra det nazistiske regime. I den forbindelse afholdes der foredrag på Aabenraa Bibliotek.

Aabenraa Bibliotek ved Folkehjem lægger nemlig hus til, når Gry Scavenius Bertelsen, historiker og museumsinspektør ved Frøslevlejrens Museum og Frihedsmuseets Samling & Arkiver, gæster byen.

Her skal du høre om én af Danmarks største humanitære redningsaktioner. Det er historien om de ikoniske De Hvide Busser, der kørte hele vejen ned gennem det krigshærgede Tyskland i en modig og nøje planlagt indsats. En indsats, der allerede begyndte i det skjulte, længe før 2. Verdenskrig nåede sin slutning i 1945.

Det er en historien om de danske helte, der satte livet på spil for at redde tusindvis af fanger fra nazisternes lejre. Her skal du ikke mindst høre om karantænestationen i Padborg, som blev det første pusterum for de tidligere fanger, der nu var kommet tilbage til Danmark.

Billetpris:
85 kr. (voksne)
25 kr. (under 25 år)

Dato:
30. april 2025 kl. 19.00-21.00