21. december: Udsigt og fremtidige drømme
Kedde var blevet tippet om at besøge Marsk Tower af den venlige medarbejder på turistbureauet. Hun havde med stjerner i øjnene fortalt om den betagende udsigt, der ventede ham. Men Kedde havde glemt at nævne en lille detalje for hende: han led af højdeskræk!
Alligevel, med fast besluttede skridt, nærmede han sig tårnet. "Det er nu eller aldrig", mumlede han for sig selv. Da han nåede foden af Marsk Tower, kiggede han op. Tårnet strakte sig imod himlen, og en snert af nervøsitet fik hans mave til at vende sig.
Med hver et trappetrin, han tog, kunne han mærke, hvordan hans hjerte bankede hurtigere. Men han tænkte på den udsigt, der ventede, og de smukke billeder, han havde set i brochurerne. Han ville ikke lade sin højdeskræk stoppe ham.
Endelig, efter hvad der føltes som en evighed, nåede Kedde toppen. Han kiggede ud over landskabet, og en følelse af ærefrygt bredte sig i ham. Den endeløse horisont, det foranderlige marsklandskab og den klare blå himmel gav ham en følelse af frihed og ro. Hans højdeskræk var glemt for et øjeblik.
Efter turen ned fra tårnet besøgte Kedde Marsk Camps minigolfbane. Han nød spillet, selvom han ikke var den bedste spiller. Men det var ikke scoren, der betød noget – det var det sjove ved spillet.
Mens han spillede, kunne han ikke lade være med at beundre de flotte autocampere, der stod parkeret i nærheden. Tanken slog ham: Måske skulle han og hans kone, Midde, overveje at anskaffe sådan en? De kunne tage på eventyr, opleve nye steder og skabe minder sammen. Han kunne allerede forestille sig de to gamle nisser på vej ned ad landevejen, med vinden i håret og et smil på læben.
Da dagen gik på hæld, drømte Kedde om fremtidige eventyr med Midde ved sin side. Måske, tænkte han, var pensionistlivet slet ikke så tosset endda.