10. december: Julehjertebyen og en tur med toget

Allerførst var der dog noget andet Kedde havde set frem til. På sin vej gennem gågaden i Aabenraa havde han tidligere opdaget, at der kørte små tog rundt. Mette på turistbureauet havde fortalt ham, at toget kørte næsten til indgangen af Julehjertebyen, så det måtte han da prøve. Kedde gik gennem byen til Storetorv, hvorfra Julehjertetoget kørte. Han skulle ikke vente længe på toget og hoppede ombord sammen med andre gæster, der også var på vej til Julehjertebyen.

Julehjertebyen var kendt for de mange kopier af historiske huse fra Aabenraa og sit fokus på velgørenhed. Alle husene er bygget af frivillige og flere steder kan du få gløgg, æbleskiver og lokale delikatesser. Det er alt sammen gratis, men med en opfordring til at donere til den lokale forening ”En god jul for alle”. Med tiden blev Julehjertebyen mere og mere populær, og nu kom folk fra nær og fjern for at opleve den magiske atmosfære.

Kedde blev betaget, da han trådte ind i Julehjertebyen. Det lignede et vinterlandskab fra en anden verden. Overalt var der lyst og julepynt, der dansede blidt i den lette vinterbrise, og hele byen var blevet forvandlet til et ægte juleparadis. Kedde hilste på flere af de frivillige hjælpere, der alle havde julelys i øjnene. Han mærkede en varm, nostalgisk følelse indeni og blev mindet om, hvorfor han elskede julen så meget. På scenen bagerst i Julehjertebyen var der et lokalt børnekor, der sang julesange. Kedde slog sig ned med et glas gløgg og nød tonerne fra børnene hvis øjne strålede om kap med julestjernerne.
 

Efter nogle dejlige timer i Julehjertebyen gik Kedde tilbage mod hotellet. Da han forleden spiste i Restaurant No. 10 fortalte den søde tjener ham, at det jo ikke var hotellets eneste restaurant. I kælderen fandtes Fox and Hounds, der serverede lækre retter og skønne drikkevarer. Kedde havde særligt set frem til at prøve den sønderjyske specialitet solæg, som han havde hørt meget om, men aldrig smagt på trods af sine mange år i Sønderjylland. Kedde slog sig ned ved et bord og fik hurtigt bestilt et solæg og noget at drikke. Ægget smagte ikke som noget han havde prøvet før, men det var nu lækkert og han kunne godt forstå, at mange sønderjyder er vilde med specialiteten. Efter en dag med lidt for mange æbleskiver i Julehjertebyen besluttede Kedde dog, at der kun var plads til et enkelt æg i den lille nissemave. Derefter trak han sig tilbage til sit værelse for at slappe af og fordøje både maden og nogle af de mange indtryk, som de første 10 dages rejse i Sønderjylland havde givet ham.