Dataejerskab og Bureauvalg

Data kan være alt digitalt - fra viden om dine kunder til retten til at bruge et billede på tværs af dine kanaler. Det er i dag et vigtigt parameter, når der skal forhandles med bureauer og leverandører: i hvor høj grad rettighederne til det leverede følger med.

Dataejerskab er i dag en varm kartoffel, for det er både noget, du skal være fokuseret på at styre, når du kan – og noget, du skal acceptere, at du i nogle sammenhænge helt må afgive. Du er desværre nødt til at afgive en del ejerskab af data og kanaldrift, dine såkaldte digitale rettigheder, når du har en kanal i forlængelse af en udbyder som Facebook/Instagram eller Mailchimp. Her står de store spillere i sidste ende med kortene på hånden, og de har fuld råderet fra dag til dag. Det er et vilkår, der er en del af overvejelserne, når du skal beslutte, om du vil benytte en kanal. Det bør også betyde noget for, hvor ofte du tager backup af dine data disse steder. Eksempelvis kan det svare sig at hente et regneark med nyhedsbrevsmodtagere ned fra Mailchimp, så du stadig har deres kontaktinfo, hvis tjenesten slukker sine servere i morgen.

Til gengæld har du i mellemtiden en masse data, du selv kan gøre brug af. Du kan lære meget om effekten af dine nyhedsbreve ved at kigge på åbningsprocenter, og hvordan ét nyhedsbrev klarer sig frem for et andet. Du kan også lære meget om dine Facebook-besøgende under “Indsigter” og om dine hjemmesidebesøgende på Google Analytics. Det vigtige er her, at du i sidste ende står med den direkte adgang til de data.

Bureauvalg

Det er ikke ualmindeligt at hyre et bureau til enten at løse en enkeltstående opgave eller til et længerevarende samarbejde, hvor bureauet løbende byder ind med en ressource, du ikke selv lige har til rådighed.

Men der er forskel på bureauerne, både i kvalitet og forventninger. Derfor er det klogt at have gjort sig nogle helt centrale ting klart:

Hvis du ikke på forhånd har lavet en forventningsafstemning med bureauet, vil du typisk opleve, at bureauet selv laver den. Det kan betyde, at de pludselig har en større andel af en opgave, end du forventede. Måske endda også med nogle andre dele af opgaven, end du havde regnet med.

Derfor er det godt at definere meget skarpt:
Hvad skal de lave, og hvornår skal de være færdige?
Dataejerskab og opsigelse

Hvad skal de lave, og hvornår skal de være færdige?

Første overvejelse er, om der skal laves en opgave på et enkeltstående projekt, eller I skal indtræde i et løbende samarbejde. Enkeltstående digitale projekter kan være: udarbejdelse af ny hjemmeside, oprettelse af en kanal, levering af en strategi/plan for udvikling eller udnyttelse af kanaler. Her er det først og fremmest vigtigt at definere de præcise grænser: Når x er lavet, er opgaven afsluttet. Få en dato på plads, samt en aftale om hvad der skal ske, hvis den overskrides.

Hvis opgaven omvendt er at have et løbende samarbejde, så er det smart på forhånd at have en aftale om de præcise opgaver, bureauet varetager og hvor meget tid/penge, de vil bruge på det. Forbløffende mange aftaler undlader at være specifikke, selvom der er tale om et løbende abonnement.

Et bureau, der eksempelvis løbende opdaterer din hjemmeside, vil på forhånd kunne sige, hvor lang tid forskellige typer af opgaver vil tage og bør oplyse om det. Det kan være SEO-tjek, ny landingsside, opdatering af noget eksisterende tekst m.m.

Dataejerskab og opsigelse

Spørgsmålet om dataejerskab bliver sat på spidsen, når du arbejder med en ekstern leverandør. Det gælder både ved samarbejde med et digitalt bureau eller med eksempelvis en grafiker eller fotograf. 

For her er det altså vigtigt, at du og din virksomhed ejer det, der udarbejdes for dig. Det kan spare dig for meget bekymring ved at have taget stilling til fra begyndelsen: om et bureau eller leverandør overdrager rettigheder eller beholder dem selv.

Vi skal selv være gode til at kreditere andres hårde arbejde. Der går intet af dig for at huske at skrive, hvem der har taget et billede, skrevet en tekst eller gjort noget andet, som du deler eller bruger. Det vigtige er at sikre dig, at du har ret til at benytte materialet.

Når et bureau opretter en hjemmeside, et nyhedsbrevsformat eller en anden digital løsning, skal du stå med nøglen til kongeriget. Tilgangen der anbefales er, at du på alle platforme skal have administratorrettigheder, så du ikke kan lukkes ude – og at du er den, der giver bureau eller ekstern leverandør midlertidig adgang. Målet her er, at du hele tiden skal kunne opsige et samarbejde uden at miste det arbejde, der er blevet gjort hidtil.

Det samme gælder webhotel for din hjemmeside og andre former for backends: Du skal kunne logge ind og downloade din data uden andres tilladelse. Og du skal uden videre kunne fjerne bureauets adgang til disse backends. På den måde står du stærkere som kunde, da du ikke kan tvinges til at fortsætte et samarbejde uden videre.

Skrækscenariet er, at et bureau nægter at give dig adgang til din annonceadministratorside på Facebook, din hjemmeside eller til dine nyhedsbrevsmodtagere. Der er bureauer, der har denne form for opførsel som en del af deres strategi, og det kan blive dyrt at slippe af med dem med al sin data i behold.

Open source – en måde at eje dine data

Open Source er en måde at lave programmer på, hvor koden til et program eller værktøj ligger helt åbent. Det skal ses som modsvar til den udvikling af værktøjer, der har været profitbaseret, og som har handlet om at tjene penge. Når du bruger Open Source-værktøjer, kræver det lidt større indsigt, men omvendt har du også en større grad af ejerskab over dine data.

At et program er Open Source betyder ikke, at det altid er gratis. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, for eksempel koster nogle plug-ins til WordPress noget at anvende - også selvom WordPress er et Open Source-værktøj. At et program er Open Source betyder, at koden ikke er låst. Som bruger har du derfor fuld adgang til koden bag programmet og systemet og slipper for købelicenser. Faktisk kan du også modificere koden uden at bryde nogle regler. Rent praktisk betyder det bl.a., at du selv kan gå ind og udvikle et plug-in til WordPress, hvis du har lyst. (Det er dog noget, der kræver mere end almindelig teknisk snilde).

Det kan også lade sig gøre at finde værktøjer, der er Open Source, men som til forveksling ser ud som betalte værktøjer, som stort set kan det samme. Det kan til eksempel være Apache OpenOffice og LibreOffice, der er brugbare efterligninger af Office-pakken fra Microsoft.