Julevægterture i Aabenraa
Følg vægterne med lanterner og morgenstjerner gennem Aabenraas julepyntede gader, og hør historier fra den gamle købstad.

Billetsalget 2026 starter snart!
Gå med vægterne gennem det julepyntede Aabenraa
Når decembermørket falder på, kan du følge Aabenraas vægtere gennem byens brostensbelagte gader. Iført deres traditionelle vægteruniformer og med morgenstjerner og lanterner tager de dig med på en historisk byvandring, hvor fortidens fortællinger møder julestemningen i den gamle købstad.
På tre onsdage i december inviterer vægterkorpset til særlige julevægterture. Her kan du høre om Aabenraas historie, byens markante personligheder, skæve eksistenser og de begivenheder, der gennem tiden har sat deres præg på byen.
Måske bliver der også plads til en juleanekdote eller tre om julen i det gamle Aabenraa?
Vægtervers, lanterner og historier fra gamle dage
Fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet fungerede vægterne som nattepoliti i Aabenraa. De holdt øje med byen og dens borgere, når mørket faldt på.
På julevægterturen fortæller vægterne om deres historiske arbejde og om livet i købstaden dengang. Undervejs synger de traditionelle vægtervers, som er med til at bringe fortællingerne om fortidens Aabenraa til live.
Du får også historierne bag byens gamle huse og deres særlige arkitektur.
Julestemning i Aabenraas historiske gader
Turen går gennem den gamle bydel, hvor julebelysningen på torvene og lysene i de små huses vinduer danner rammen om aftenens fortællinger.
Her kan du nyde synet af de julepyntede gader, mens vægterne deler anekdoter om de mennesker, der engang boede og arbejdede i Aabenraa.
Julevægterturen henvender sig især til voksne, der har lyst til at kombinere en historisk byvandring med en aften i det juleudsmykkede Aabenraa. Børn er dog også meget velkomne.
Datoer, mødested og billetter
Julevægterturene finder sted tre onsdage i december 2026:
Onsdag den 2. december kl. 19.00
Onsdag den 9. december kl. 19.00
Onsdag den 16. december kl. 19.00
Varighed: Ca. 1,5 timer
Mødested: Vægterpladsen i Aabenraa.
Børn under 12 år: Gratis deltagelse.
Der er et begrænset antal pladser på hver tur, og billetterne sælges efter først til mølle princippet.
Billetsalget åbner snart. Når salget er åbnet, kan du bestille din billet via knappen "Køb billet her".
30.10.2026
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - VisitAabenraainfo@visitaabenraa.dk
