VisitSønderjylland

Julehjertebyen i Aabenraa

Oplev julen anno 1850 i Julehjertebyen i Aabenraa, der blev kåret til Danmarks Bedste Julemarked 2025. Besøg julemarkedet fra 21. november 2026.  

Datoer og tider

21 NovemberLørdag
22 NovemberSøndag
23 NovemberMandag
24 NovemberTirsdag
25 NovemberOnsdag
26 NovemberTorsdag
27 NovemberFredag
28 NovemberLørdag
29 NovemberSøndag
30 NovemberMandag
1 DecemberTirsdag
2 DecemberOnsdag
3 DecemberTorsdag
4 DecemberFredag
5 DecemberLørdag
Gratis
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Julestemning i Julehjertebyen
Aabenraa, Sydjylland
Det sker
© Julehjertebyen

Find vej

Jernbanegade 2

6200 Aabenraa

Find vej
Loading map...

Træd ind i julen anno 1850

I Julehjertebyen i Aabenraa kan du opleve, hvordan julen blev fejret omkring 1850. Ved den gamle banegård finder du et julemarked med historiske træhuse, duften af julebag og frivillige i dragter fra gamle dage.

Julehjertebyen blev kåret til Danmarks Bedste Julemarked 2025 og byder på juletraditioner, musik og underholdning.

Smag på julens traditioner

Her kan du smage på julen, som den blev tilberedt i gamle dage. På det gammeldags komfur bliver der blandt andet lavet småkager, æbleskiver, vafler, suppe og risengrød.

Smagsprøverne er gratis, og har du lyst til mere, kan du købe blandt andet pølser og gløgg i madboderne.

Hundredvis af frivillige i historiske dragter står for madlavning, musik og underholdning. Ingredienserne til de gratis smagsprøver doneres af byens erhvervsdrivende.

En juleby inspireret af Aabenraas historie

Julehjertebyen består af træhuse, der er rekonstruktioner af historiske bygninger fra Aabenraa. Her kan du blandt andet genkende det gamle rådhus, Sdr. Hostrup Kro, Sct. Jørgens Kirke, Folkehjem og banegården.

Hvornår kan du besøge Julehjertebyen?

Julehjertebyen ligger ved den gamle banegård i Aabenraa og holder åbent fra den 21. november til den 23. december 2026 (se de præcise åbningstider på Julehjertebyens hjemmeside).

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • For børn

Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - VisitAabenraainfo@visitaabenraa.dk