First Camp Frigård – Flensborg Fjord
Hvis I har lyst til en tur til det sydligste Danmark, er First Camp Frigård – Flensborg Fjord lige noget for jer.


Det er i det sydligste grænseland i byen Kollund du finder First Camp Frigård – Flensborg Fjord, en yderst børnevenlig og naturskøn campingplads kun få hundrede meter fra Flensborg Fjord og i kort afstand til den certificerede vandrerute, Gendarmstien.
Campingpladsens butik er åben hele året rundt og kan også benyttes af gæster udefra, der har behov for at proviantere på deres cykel- eller vandreferie.
På campingpladsen kan du campere med campingvogn, autocamper og telt. Derudover er det muligt at leje en hytte, en vogn eller prøve et glamping-telt, hvis du vil teste om campinglivet er noget for dig.
På pladsen finder du opvarmet pool, legeplads og et sommer-aktivitetsprogram for børnene, der blandt andet kan møde de kendte figurer fra Jesper Hus-universet. Lej en cykel, prøv hoppepuderne, spil bold på fodboldbanen, tag en tur i sauna og meget mere.
De opdaterede servicebygninger har gode køkken- og badefaciliteter, og huser alle de bekvemmeligheder du har brug for på dit ophold.
Du kan tjekke ind på pladsen fra kl. 13.00 og med udtjekning kl. 12.00 på afrejsedagen.
First Camp Frigård – Flensborg Fjord befinder sig kun i kort afstand til den dansk-tyske grænse, hvorfor du med fordel kan planlægge dit besøg således at du også kan tage en tur over grænsen.
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Bike Friends
- Butik/Kiosk
- Åbent hele året
- Swimmingpool
- Cafeteria/restaurant
- Køkken
- Legeplads
- Fiskemulighed
- Vaskeri
- Glamping
- Cykler til leje
- WiFi
- Campingvogne til leje
- Hytter til leje
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - VisitAabenraainfo@visitaabenraa.dk