Detektivgåden for hele familien på Gram Slot
Sommerens højdepunkt på Gram Slot er vores årlige mysterium, hvor vi får brug for detektiver i alle aldre til at løse en række gåder. Gåderne er i forskellige sværhedsgrader, så både de mere erfarne og de helt nyuddannede detektiver bliver udfordret.

Når I ankommer til slottet, træder I tilbage i tiden og lander midt i et vaskeægte drama, hvor I frit kan bevæge jer rundt og lede og lytte efter spor. Slottet er indrettet med en flot scenografi og skuespillere går rundt og levendegør dramaets persongalleri. Om I vælger at blive opslugt af gåderne, nyde de historiske rammer eller betragte skuespillet, ja så er der hurtigt gået halvanden til to timer. Når alt er løst, går rejsen igen tilbage til 2026, hvor I kan få afprøvet jeres teorier og finde ud af hvem af jer, der var den skarpeste detektiv på dagen.
Vi anbefaler, at I bestiller billetter på forhånd, da enkelte dage kan blive udsolgt. I kan også købe i døren.
Årets Detektivgåde – ”Stuepigens sidste time”
Året er 1920 og Grevinden og hendes datter er bortrejst for en stund. De har overladt nøglerne til og ansvaret for slottet til den pligtopfyldende kammertjener Robert. Robert har glædet sig til fred og ro på slottet, så han endelig kan få alle vinflaskerne lagt i system og sorteret sine frimærker… Desværre bliver stilheden kort, for en række farverige gæster vælter pludselig ind på slottet og kræver at få husly, indtil de kan få Grevinden i tale.
Robert står pludselig i et stort kaos med en dukkemager og hans dukker, en åndemaner, den lokale præst, en krejlerkonge og et russisk skakgeni. Men postyret vil ingen ende tage, for Robert finder pludselig præsten liggende død i kælderen! Men hvem står bag? Og hvad vil alle de skøre mennesker egentlig Grevinden?
En ting er sikkert. Vi har igen i år brug for Danmarks dygtigste detektiver på Gram Slot!
Priser:
Oplevelsen åbner 14. juli 2026 og har sidste spilledag den 2. august 2026. Der er åbent alle dage (med undtagelse af alle fredage) i perioden fra klokken 10.00 til 16.00.
Vi anbefaler, at du bestiller dine billetter på forhånd, da der kan blive udsolgt på bestemte datoer. Det er dog også muligt at købe i døren.
0-4 år: gratis
5-11 år: 95 kr.
12-99 år: 165 kr.
Holdet bag Detektivgåden
Det er nu sjette år i træk, at den kreative eventvirksomhed Mysteriet opsætter og afvikler Detektivgåden på Gram Slot. Med deres mange påfund og helt særlige måde at levendegøre slottet på, er Detektivgåden hurtigt blevet en fast del af sommeren her på slottet. De oplever nemlig, at oplevelsen både kan rumme de unge detektiver samtidig med, at de voksne detektiver også bliver udfordret og underholdt. Vi glæder os derfor til endnu en sommer med masser af grin, gåder og dygtige detektiver! Du kan følge med i Mysteriets mange finurlige projekter og læse om alle de oplevelser de bringer ud til private, institutioner og virksomheder her: www.mysteriet.org
Kontaktoplysninger
- Email: KONTAKT@GRAMSLOT.DK
- Phone: +45 74 82 00 40
Sidst opdateret af::Destination Sønderjylland - Haderslevbureau@visithaderslev.dk

