©  Foto:

Stranddyk ved Høruphav

Ved Høruphav finder du et ideelt dykkersted for familien, hvadenten den står på snorkletur eller flaskedyk.

Høruphav tilbyder to forskellige sider af havnen at dykke og snorkle på og er ideel til bl.a. familiedyk. Her finder du både grill, bål og telt plads samt Sydals’ bedste indkøbsmuligheder og det ikoniske Baltic Hotel.

Området egner sig både til såvel flaskedykning som snorkling og byder på gode parkeringsforhold og adgang til toiletter.

Da området ligger op ad en lystbådehavn anbefales det altid at bruge en overflademarkering ved dykning og snorkling. Undervands jagt må gerne udføres i området.

Adresse: Høruphav Havn 9, 6470 Sydals


Øst for havnen:

Geokoordinater: 54.907737, 9.890822
Google Earth koordinater: 54°54'27.9"N 9°53'27.0"E

Sværhedsgrad: 1-2 (1-5)
Dybde: 0 – 6 meter

Snorkling: Ja
Flaskedyk: Ja

Understrøm: Ingen
Bølger: Ved øst – syd vind

Tilladelser: Undervandsjagt tilladt.

Farlige områder: Undgå at dykke ud for ind- og udsejling ved lystbådehavnen.

Parkering: Der kan på østsiden af havnen parkeres helt nede ved til og adgangsvejen til havet ved Kajakklubbens flydebro. Ved længere ophold kan de afmærkede parkeringspladser ved bådshallen bruges.

Overnatning: I telt på grønt område på vestsiden af havnen (gratis). Hotelophold på Baltic Hotel.

Toilet: Toilet forefindes på havnen.

I og op af vandet: På østsiden af havnen kan flydebroen benyttes. Vær opmærksom på at den er forbeholdt kajakbrugere, så vis hensyn.

Dybden ved flydebroen er kun 1½ meter, og der er ingen trappe. Man kan nemt komme op af vandet ved stranden ved siden af flydebroen.

Dykkerruter: På østsiden kan man både dykke og snorkle langs stenmolen. Vær opmærksom på ikke at dykke forbi ind- og udsejling til lystbådehavnen for enden af molen.

Stedet inviterer til at udforske vandet langs kysten hvor dybden ligger mellem 2-5 meter afhængigt hvor langt ude man bevæger sig.

For flaskedykkere kan det ikke betale sig at søge ud over 6-8 meters dybde, da bundliv længere ude er begrænset grundet mange års iltsvind i Lillehav.

 

Vest for havnen:

Geokoordinater: 54.905886, 9.886790
Google Earth koordinater: 54°54'21.2"N 9°53'12.4"E

Sværhedsgrad: 2 (1-5)
Dybde: 2 – 6 meter

Snorkling: Ja (langs skrænten)
Flaskedyk: Ja

Understrøm: Ingen
Bølger: Ved øst – syd vind

Tilladelser: Undervandsjagt tilladt.

Farlige områder: Undgå at dykke/snorkle ud for ind- og udsejling ved lystbådehavnen.

Parkering: Der kan på vestsiden af havnen parkeres for enden af parkeringspladsen ved siden af grillpladsen. Medbring sækkevogn eller trækvogn da adgang til havet ligger 100 meter fra parkering.

Overnatning: I telt på grønt område på vestsiden af havnen (gratis). Hotelophold på Baltic hotel.

Toilet: Toilet forefindes på havnen.

I og op af vandet: På vestsiden af havnen går man direkte i fra stranden ved siden af vestmolen. Det grønne område er udlagt til gratis teltning/overnatning med fælles bålplads.

Man kan klargøre sit udstyr på det grønne område ved stranden.

Dykkerruter: Fra strandbredden følger man kort sandrevlen langs vestmolen til man når dybere vand ved skråningen mellem sandrevle og åbent hav.

Området tilbyder en unik dykkeroplevelse med dykning langs sandrevleskråningen med 2-6 meters dybde.

Man kan følge skråningen mod syd langs hele kysten ud til Trillen hvor dybden for enden af ruten bliver mellem 6-10 meter.

Bemærk:
Den ovennævnte beskrivelse er udfærdiget af Sønderborg Sportsdykker Klub og ligger også under Download med et tilhørende oversigtskort.