©  Foto:

Sandersvig Strand

Dejlig børnevenlig sandstrand kun 300 meter fra Sandersvig Camping og Tropeland.

Stranden ved Sandersvig Syd ligger øst for sommerhusområdet Sandersvig. Stranden ligger i et meget hyggeligt område, der omsluttes af et større skovområde. Ned mod stranden findes et dejligt grønt område. Langs med den smukke strand findes flere badebroer. Der kan køres til stranden via Sandersvig Strandvej eller Espagervej.

Stranden består hovedsageligt af fint sand med småsten og knuste strandskaller spredt jævnt over stranden. Havbunden ud for stranden består af fint sand. Stranden er lidt over 1 kilometer lang og 10-20 meter bred.

Kun 300 meter fra stranden finder du Sandersvig Camping og Tropeland, hvor du finder en masse aktiviteter for store og små. Du kan blandt andet besøge campingpladsens tropiske badeland, hvor du også kan købe adgang selvom du ikke bor på pladsen. 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish