
© Foto:
Rønhaves Museum
Adelsgården, Rønhave kendes tilbage fra 1300-tallet, og her finder du et museum med historie fra dagligdag og landbrug.
På loftet, over den gamle hestestald, ligger der i dag et museum med en udstilling der drives af frivillige, som sætter en ære i at vise, hvordan der så ud på Rønhave og i lokalområdet før i tiden.
De frivillige har tilknytning til Ulkebøl Lokalhistorisk Arkiv og træffes på museet om torsdagen fra kl. 10-12.
På museet findes værktøj, gamle maskiner, skolemøbler og dukkevogne, kniplinger, en gammel kane og meget mere.
Der er også forskellige kornsorter og avisudklip fra dengang gården fungerede som forsøgsstation.