©  Foto:

Paragraf 5

Kunstdesignet §5 har forankring i lokalhistorien i området. Designet står som symbol for Pragfreden, en lokal kro og navnet på det vejkryds den står ved.

Ideen og formgivningen er opstået lokalt ved Vagn Hesselager fra Svenstrup Lokalhistorisk Arkiv og Matthias Jensen fra Lokalhistorisk Forening for Svenstrup Sogn.

Selve kunstdesignet er udført i rustfrit, glasblæst stål og måler 6,6 x 2,5 x 0,3 meter. Det er fremstillet lokalt hos Kallehave Stål & Montage ApS. Værket er et af de 7 kunstdesign omfattet af kunstprojektet ”Spejlinger” der er opført som en mere permanent markering af fejringen 100 året for Genforeningen i 1920.

Læs mere om kunstdesignet §5 og tankerne bag det i web kataloget.

Kunstprojektet ”Spejlinger” er blevet til med midler fra Fabrikant Mads Clausens Fond og kunstdesignet §5 er sponsoreret af Linak A/S

Indvielsen af Kunstdesignet §5 er lidt af en genforeningshistorie i sig selv, da nedlukningen på grund af Coronavirus COVID-19 medførte aflysning af indvielsen.

Den nye dato for indvielsen blev den 20. september 2020.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish