©  Foto:

Oldenorstien

Turen på 4,5 km fører dig forbi den genskabte sø Oldenor med masser af fugleliv og ad vejen med marker til begge sider.

Oldenor er en sø der har været drænet og opdyrket. I 1993 blev det 48 hektar store område igen sat under vand, og nu er den et sandt fugleparadis. 

Fra udsigtspunktet til højre for P-pladsen på Færgevej kan du se grågås, skarv, fiskehejre og små dykænder som taffeland og troldand. Om vinteren er der spændende arter, såsom stor skallesluger, der er kommunefuglen i Sønderborg Kommune samt hvinand og sangsvane.

Ofte er der kæmpe flokke af pibeand, og det sker, at en havørn svæver over søen. En afstikker fra stien går ned til den huggelige lystbådehavn, Dyvig, hvor turen også fint kan starte. Trænger du til en forfriskning efter turen, så kig ind forbi Dyvig Badehotel.

Hunde skal holdes i snor af hensyn til fuglelivet og dyrene på græs.

Turen kan også køres med mountainbike, under hensyntagen til de vandrene, men det frarådes at cykle over E' Govl til Mjels Sø, da denne sti er meget smal og går langs stejlkysten.

Oldenorstien er skiltet i begge retninger, men hvis du foretrækker en digital visning, så kan du downloade Naturlandet App i App Store og/eller Google Play.