©  Foto:

Hjertestien Kollund Skov

En sti med hjerte. I Aabenraa finder du flere hjertestier, som indbyder til motion i skøn natur.

Omkring Aabenraa finder du over ti hjertestier. Hjertestier er motionsruter som er lavet i samarbejde med Hjerte Foreningen. Derfor er alle ruter også markeret med Hjerte Foreningens logo. Motionsruterne varerier mellem 1 og 6 kilometer, og indbyder alle aldre til at motionere i vores danske natur.

Tre hjertestier finder du i og omkring Kollund. Hjertestien Kollund Skov starter og slutter ved parkeringspladsen overfor Molevej 2 og er 3,1 kilometer. Du følger Molevej til du møder Kollund Skov, som strækker sig helt ned til vandet. Her finder du også den første markering af hjertestien. Ruten går af små skovstier i varieret og kuperet terræn, hvor du flere gange har udkig til Flensborg Fjord, og efter sigende kan være heldig at se marsvin. 

Trænger du til at pause eller vil du kombinere turen med en overnatning i det fri, så er det godt at ruten går forbi en naturskøn shelterplads. Her er mulighed for at nyde tiden sammen, spise madpakker, lave bål og overnatte i skovens stille ro.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish