©  Foto:

Aarø Færgefart

Måske Danmarks hurtigste færgetur, 8 min fra fastlandet og du er i havn på Aarø. 

Skal du en tur til Lillebælts perle, Aarø? Så skal du med Aarøfærgen. Færgen sejler dagligt efter sejlplanen fra klokken 6 til 23, og uden for dette tidsrum er der rådighedsvagt til akut sejlads i forbindelse med sygdom.

Færgen har plads til 12 personbiler og 98 passagerer. Der kan ikke reserveres plads, og man bliver normalt overført i den rækkefølge, man ankommer til færgen i.

Der kan ske forskydning i afgangstidspunkterne i forbindelse med ekstra ture, som sejles, hvis der er flere biler eller passagerer til en afgang, end der kan være med.

Der er normalt forbindelse til bussen til og fra Haderslev, dog ikke søndag eftermiddag.

Billetter

Du kan købe billetter i billetautomat i forgangen ved venteværelset (kreditkort) eller på færgeklappen (kontant) ved ombordkørsel i Aarøsund. Billetter er tur/retur.

Vi anbefaler, at du køber klippekort, hvis du skal over flere gange, da det giver en hurtigere betjening.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish