
Aabenraa Citycamping
Aabenraa Citycamping ligger i rolige omgivelser i den sydlige del af Aabenraa by, nær skov og strand.
Pladsen ligger i gå- og cykelafstand til Aabenraa by, hvor du finder spændende spisesteder, en hyggelig gågade, seværdigheder og alsidige shoppingmuligheder.
På Aabenraa Citycamping kan du overnatte i telt, campingvogn eller med autocamper, i hytte eller på eget værelse, da du på samme matrikel ligeledes finder Hotel Fjordlyst.
Prøv eksempelvis en standardhytte, en komforthytte eller hvis du er på cykel, en bikehytte.
Nyd en fantastisk udsigt ud over Aabenraa by og fjord og det kuperde terræn med høje træer.
Aabenraa Citycamping er for dig, der vil overnatte prisvenligt, komfortabelt, naturnært og i hyggelige rammer.
Du finder de vigtigste faciliteter midt på pladsen i servicebygningen med fælles køkken og overdækket terrasse, familierum, børnerum med pusleplads, handicapfaciliteter, herre- og damebaderum- og toiletter, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler og meget mere.
Søger du sjove og aktive oplevelser for hele familien, så tag en tur til Aabenraa SportCentrum i nærheden.