©  Foto:

80 år: Mindehøjtidelighed i Frøslevlejren den 4. maj

Søndag den 4. maj 2025 er det 80 år siden Danmarks befrielse. Begivenheden markeres i Frøslevlejren med en stor ceremoni og mindehøjtidelighed. Det er gratis at deltage.

Frøslevlejren ved Padborg og den dansk-tyske grænse danner atter en gang ramme om en mindehøjtidelighed den 4. maj.

I 2025 er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød på BBC, og Danmark slap fri af den tyske besættelsesmagt.

Mindehøjtidelighed i Frøslevlejren er til ære for de danske modstandsmænd og -kvinder, der kæmpede mod besættelsesmagten under besættelsen.

I løbet af krigens sidste måneder var over 12.000 medlemmer af modstandsbevægelsen fra hele Danmark fanget i Frøslevlejren, hvoraf en stor del blev sendt videre til KZ-lejre i Europa.

Frøslevlejren er i dag en national mindepark og et sted for ofrene for den store krig.

Entré: Gratis med sidste tilmelding den 20. april 2025

Årets program:
Kl. 17.00-18.30: Aftensmad (se info nedenfor)

Kl. 18.30: De Hvide Busser med Benjamin Koppels Jazzband ved Hovedvagttårnet. Museerne har åbent, mens koncerten spiller.

Kl. 20.00: Velkomst v. formand for D.s.i. Frøslevlejren, Borgmester Jan Riber Jakobsen

Kl. 20.05: Gæstetale v. Oberst Lars R. Møller

Kl. 20.20: Kransenedlæggelse ved mindestenen og "Last Post" blæses

Kl. 20.34: Frihedsbudskabet fra BBC 4. maj 1945 lyder i lejren. Dannebrog hejses og "Altid frejdig, når du går" synges

Kl. 20.40: Mindeandagt v. provst Kirsten Kruchov Sønderby. Efter mindeandagten synges "En lærke letted"

Kl. 20.50: Kaffebord og fællessang i telt under ledelse af Frøslev Efterskole (se info nedenfor)

Vær opmærksom på følgende:
Aftensmad og kaffebord:
Billetter købes på forhånd.

Aftensmad: 100 kr.
Kaffebord: 60 kr.

Siddepladser til mindehøjtideligheden:
Skal reserveres på forhånd senest den 20. april.

Ankommer du uden tilmelding, vil der kun være ståpladser tilrådighed og ikke mulighed for at købe aftensmad/kaffe. 

Reservér pladser og køb billetter til aftensmad og/eller kaffebord her.