20. december: Nissedukker og Julemandens Besøg
Solens første stråler ramte de brostensbelagte gader i Tønder, da Kedde, med sin nysgerrighed i top, begav sig afsted mod turistbureauet. Han havde hørt meget om Tønder fra sine nissekammerater, og nu ville han gerne udforske byens juletraditioner selv.
Ved turistbureauet blev han mødt af et venligt personale klædt i festlige juleoutfits. De forklarede ham om byens julearrangementer, aktiviteter og de mange hemmelige nissesteder, han absolut skulle besøge. En af medarbejderne, en ung kvinde med funklende øjne, fortalte, at julemanden ville lande på taget af turistbureauet næste dag. "Det er en stor begivenhed her i byen," sagde hun med et smil. "Hele byen samles for at byde julemanden velkommen."
Efter sit besøg på turistbureauet gik Kedde videre til Det gamle Apotek, som han havde hørt skulle være en særlig oplevelse. Da han trådte ind, blev han mødt af en verden fyldt med juleglæde. Overalt stod smukt dekorerede juletræer, glitrende julekugler og julelys. Men det, der virkelig fangede Kedde' opmærksomhed, var de utallige nisse-dukker. De stod overalt – på hylder, borde og endda hængende fra loftet.
Nogle af dukkerne havde lange skæg, nogle havde store runde maver, mens andre var små og spinkle. Der var nisser med grinende ansigter, nisser med skælmske smil og endda nisser, der så lidt sure ud.
"Er det virkelig sådan, menneskerne forestiller sig os nisser?" tænkte Kedde forundret. Han måtte indrømme, at det var både fascinerende og en smule komisk at se så mange forskellige fortolkninger af hans art.
Mens han gik rundt og betragtede de mange nisse-dukker, kunne han ikke lade være med at trække på smilebåndet. Selvom de ikke lignede nogen nisser, han kendte, bragte de ham i den bedste julestemning. For det vigtigste ved julen er ikke, hvordan man ser ud, men den glæde, man deler med andre.
Da Kedde forlod Det gamle Apotek, var hans hjerte fyldt med julemagi, og han var spændt på, hvad de kommende dage på Tønder-egnen ville bringe.