12. december: Bagedag på Jacob Michelsens Gård
Morgenen brød an med en duft af frost og vinter i luften, men Kedde, vores eventyrlystne nisse, var fyldt med forventning og glæde. Han havde nemlig en aftale på Jacob Michelsens Gård. I dag skulle han deltage i en traditionel julesmåkagebagning.
Jacob Michelsens Gård, en velbevaret perle fra 1700-tallet, står som en påmindelse om Aabenraas historiske storhedstid. Med sine autentiske rammer og bindingsværksbygninger er gården det perfekte sted for en nostalgisk juleoplevelse.
Da Kedde ankom til gården, blev han mødt af en varm velkomst. Der var allerede gang i de forberedende aktiviteter, og en duft af kanel, kardemomme og smør fyldte luften. Han blev introduceret til fru Jensen, som var dagens bageekspert. Hun havde et skinnende hvidt forklæde på og en stor dejrulle i hånden.
"Velkommen, Kedde!" sagde hun med et varmt smil. "Er du klar til at bage nogle lækre julesmåkager med mig?"
Kedde nikkede ivrigt. Han blev straks sat i gang med at rulle dejen ud og stikke småkagerne ud med forskellige julemotiver. Fru Jensen viste ham, hvordan man lavede de klassiske "ingenting", "brunkager", "kys og klap" og ”gode råd”.
Mens de arbejdede, delte Kedde sjove anekdoter fra sine mange år på julemarkeder, og fru Jensen fortalte om traditionerne og historierne bag de forskellige småkager. Kedde lærte, at julesmåkagebagning i Sønderjylland ikke kun handler om at bage kager, men også om at samles og dele glædelige øjeblikke med sine kære.
Efter flere timers flittigt arbejde blev de færdigbagte småkager sat på køl. Kedde og fru Jensen satte sig ned med en kop varm gløgg og nød resultatet af deres hårde arbejde. De småkager Kedde havde hjulpet med at lave var ikke blot lækre, de var fyldt med historie, tradition og kærlighed.
Dagen sluttede med, at Kedde fik en lille æske fyldt med de julesmåkager, de havde bagt. Han takkede fru Jensen for den vidunderlige oplevelse og lovet at komme tilbage næste år.
Mens han trillede tilbage til sit overnatningssted, tænkte Kedde på alle de fantastiske oplevelser, han havde haft i Sønderjylland indtil nu. Han følte sig heldig og taknemmelig, og han kunne næsten ikke vente med at se, hvad de næste dage ville bringe. Nu var det nemlig tid til at forlade Aabenraa og tage lidt længere nordpå. Cyklen havde stået næsten stille i flere dage og Kedde så faktisk frem til at få lidt kilometer i benene igen.