Spor fra fortiden - Padborg
Dyk ned i bronzealderen i Padborg på denne vandreudstilling fra den 10. oktober til 5. november 2026.

Find vej
Bovvej 9
6200 Aabenraa
"Spor fra fortiden" er en omrejsende arkæologiudstilling, der besøger fem lokalområder i Syd- og Sønderjylland, herunder Padborg nær Aabenraa.
Udstillingen fortæller om de spor, mennesker gennem tiden har efterladt i jorden og landskabet, og hvad de kan fortælle om tidligere tiders mennesker og deres hverdag.
I Padborg dykker udstillingen ned i bronzealderen.
Udstillingen giver desuden svar på nogle af de spørgsmål, som arkæologerne fra Museum Sønderjylland ofte møder: Hvad finder I mest af? Hvem betaler for udgravningerne? Og hvorfor graver I?
Udstillingen er gratis og åben for alle.
Åbningstid: Kl. 8.00-20.00
Udstillingen foregår i en lille blå container, som du finder ved SuperBrugsen i Padborg fra den 10. oktober til den 5. november 2026.
Mød museets arkæologer og tag på kør-selv-tur
Lørdag den 10. oktober kan du desuden komme med på en kør-selv-tur til arkæologiske fundsteder i lokalområdet. På denne tur skal der ses nærmere på industrikvarteret i Padborg. Du skal blot møde op ved containeren på Bovvej 9 kl. 10.00. Turen slutter ca. kl. 13.00
Torsdag den 29. oktober kan du møde en arkæolog ved containeren, der fortæller om de fund du kan se i containeren. Det sker fra kl. 17.00-19.00.
Kontaktoplysninger
- Email: sekretariat@msj.dk
- Phone: +45 65 37 07 00
Faciliteter
- Gratis adgang
- For børn
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - Aabenraainfo@visitaabenraa.dk

