Løgumkloster Refugium

Mødefaciliteter og historisk design
Refugiet tilbyder møde- og kursusfaciliteter indrettet med originalt dansk design fra 1950'erne af blandt andre Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Lokalerne er udstyret med moderne AV-udstyr og trådløst internet, hvilket understøtter en god afvikling af det faglige program. Der er foredragssale, mindre mødelokaler samt dejlige stuer med flygel og bibliotek, en skøn atriumhave med blomster, frugtræer og mange skønne lækroge. Der er også mulighed for at låne fitnesskort og cykler, hvis man trænger til at røre kroppen, og der er stier lige foran refugiet som skabt til en løbeture. Alt sammen gode faciliteter, der kan give arbejdsro til både mindre grupper og individuelle arbejdsophold.
Klosterhistorie og natur i pauserne
Placeringen giver let adgang til unik natur og kultur - bl.a til den historiske Løgumkloster Kirke og kapitelsalen i det gamle cistercienserkloster fra 1173, som ligger i umiddelbar forlængelse af refugiet. Beliggenheden ved eng og å indbyder desuden til en walk-and-talk eller rolige gåture i naturen omkring Munkenes Enge, hvor slotsbækken netop er genslynget til glæde for alle levende vælsner. Omgivelser, der skaber et dejligt afbræk, der kan give ro til hovedet i løbet af arbejdsdagen.
Forplejning og overnatning
Løgumkloster Refugium tilbyder indkvartering på 47 velindrettede værelser, hvilket gør stedet velegnet til flerdagesophold, retræter og længerevarende workations. Forplejning er en integreret del af opholdet, og refugiekøkkenet er kendt for at lave velsmagende, dansk mad fra bunden - ofte med et et 'tvist'. Der er også altid vegetariske retter på frokost- og middagsbordet sammen med ti forskellige grønne salater og hjemmebagt brød og kager. Mad, der skaber et godt fundament for arbejdsdagen. Logistikken er ukompliceret med gode parkeringsforhold og en let adgang til destinationens øvrige kulturhistoriske oplevelser.
Kontaktoplysninger
- Email: mail@loegumkloster-refugium.dk
- Phone: 74 74 33 01
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - Rømø/Tøndermail@romo-tonder.dk


