
Juletræstændinger i Sønderjylland
I Sønderjylland nøjes vi ikke med at tænde lysene på juletræerne. Nej, vi skal først have vækket julemanden, der i næsten et år har sovet! Han sover virkelig godt og derfor har vi brug for børn, der kan råbe rigtigt højt, så vi kan vække ham. Mon det lykkes i år?
*Rådhustorvet i Sønderborg
Lørdag d. 8. november 2025 fra kl. 14.00 er der juleunderholdning på scenen. Michael Vogensen går på scenen kl. 15.45. Julemanden ankommer i sin kane ca. kl.16.15, hvorefter byens juletræ tændes og der uddeles godteposer til alle børn. Der vil også være mulighed for at få taget et foto med julemanden. 
*Den Røde Plads i Nordborg
Vær med til at hente julemanden ved søen på slotsgrunden ved Nordborg Slot Fredag d. 21. november 2025, kl. 16.00. Gå med i samlet flok op i gennem Storegade til Den Røde Plads, hvor juletræet tændes. FDF Orkestret spiller op til dejlig julestemning og mon ikke der er godteposer til børnene. 
*Det Gamle Rådhus, Aabenraa
Julemanden vækkes på Det Gamle Rådshus på Storegade 30 i Aabenraa Lørdag d. 23. november kl. 10.00. Aabenraablæserne og Jumpin Jacks underholder, Julehjertebyen åbner m.m.Der vil også som altid være slikposer til alle børn.
*Torvet, Rødekro
Julemandsvækning på Torvet i Rødekro Lørdag d. 30 november kl.10.00. "Your Choice", Blæserbanden spiller julemusik, gratis slikposer til alle børn, fælles gåtur med julemanden og blæserbanden rundt i Rødekro by. 
*Tørning Mølle, Vojens 
Julemandsvækning i forbindelse med Julemessen Lørdag den 30. november og 1. december kl. 10.00 - 16.00. Tag rundt på Sønderjyllands ældste Julemesse med 50 stande, hvor der sælges kreativ husflidskunst, julepynt og gaveideer.
*Julemandsvækning i Vojens
Julemanden skal vækkes, lørdag d. 30. november, fra Rådhuscentret i Vojens. 
*Julemandsvækning i Gram
Julemanden skal vækkes, lørdag, 30. november i Gram 
Julemandsvækning i Haderslev
Julemanden skal vækkes på Torvet i Haderslev. Kom og vær med lørdag d. 30 november kl. 10.30. Der vil være livemusik, juletræstænding og uddeling af godteposer til børn. Tryk her for at se program.

