©  Foto:

Vandretur ved Præstemosen

Historisk vandrerute venter dig, med spændende historier undervejs

Tæt ved Lindet Skoven kan du tage ud på en vandrerute ved Præstemosen. Turen starter på P-pladsen ved Arnum Nykro, og tager dig igennem landskabet på en 8km smuk tur. Undervejs er der 6 stop, hvor du kan blive klogere på området og dets historie. 

Se ulvepælen som bl.a. markerer den sidste ulvejagt i 1759, spis din medbragte mad ved præstemosen i jagthytten inden turen går videre forbi jættestuer og grævlingegrave. Det sidste stop på ruten er stedet hvor der I krigsåret 1944 blev en engelsk bombemaskine nedskudt under luftkamp. 

Har du mod på en længere tur kan du altid tage videre til Lindet Skoven hvor der både er en rute på 2km og 3km du kan gå. 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish