
Stranddyk ved Trittons Rev
Ved Sønderborg by indbyder det kunstigt anlagte formidlingsrev Trittons Rev til snorkel- og dykkerture.
Trittons Rev findes inde ved det historiske område ved Sønderborg Slot og er et kunstigt stenrev skabt af foreningen Als Stenrev i 2016.
Revet består af 800 m3 sten som skaber et unikt habitat for marinelivs biodiversitet i form af utallige små huler mellem stenene til de mindste alger, fisk, skaldyr, og bløddyr. Revet er med til at styrke den biologiske mangfoldighed og er en del af et lokalt naturgenopretningsprojekt og er egnet til såvel snorkel- som flaskedykkere.
Revet består af flere små grupper af stensamlinger der starter fra 1 meter ud til 12 meters dybde med mulighed for at udforske forskelligt slags liv. Her findes informationsplanche og snorkel rute med undervandsplancher.
Om sommeren kan det blive vanskeligt at finde en parkeringsplads tæt på dykkerstedet grundet strandgæster. Efter aflæsning af udstyr kan det blive nødvendigt at parkere ved slotskajen 500 meter fra stranden (4 timers begrænsning). Der må ikke udføres undervandsjagt i området.
Adresse: Strandvej 6, 6400 Sønderborg
Geokoordinater: 54.904358, 9.787322
Google Earth koordinater: 54°54'15.7"N 9°47'14.4"E
Sværhedsgrad: 1-2 (1-5)
Dybde: 1 – 12 meter
Snorkling: Ja
Flaskedyk: Ja
Understrøm: Svag strøm langs kysten
Bølger: Ved vest - sydøst vind
Tilladelser: Undervandsjagt forbudt.
Farlige områder: Undgå at dykke/snorkle udover sidste stenrev grundet sejlrende. Brug overflade markering.
Parkering: Parkeringspladser ved ishus ved vejen 50 meter fra vandkanten.
Overnatning: Hotel Sønderborg Strand. Sønderborg By & Strand Camping.
Toilet: Toilet forefindes ved ishuset.
I og op af vandet: 50 meter øst for badebroen langs stranden begynder ruten til revet. Udstyr kan klargøres på græsset mellem parkeringspladsen og stranden. Dykning ved Trittons Rev er et rent standdyk hvor der dykkes fra strandbredden.
Dykkerruter: Ved stranden er starten af ruten markeret med en stor sten (Velkomststenen), ud fra hvor man dykker syd-sydvest og følger rækken af de små stenrev (1 – 4 meter dybde) helt ud til de store stenrev (5 – 12 meter dybde). Foruden stenrev kan der forefindes ålegræs og sandbund i området.
Bemærk:
Den ovennævnte beskrivelse er udfærdiget af Sønderborg Sportsdykker Klub og ligger også under Download med et tilhørende oversigtskort.