©  Foto:

Søerne på Nordals

4 vandreture på Nordals, som kan kombineres, så de fører dig igennem en del af Naturpark Nordals.

Nordborg Sø (ca. 7,5 km)
Byder på en smuk vandretur rundt om den aflange sø. Undervejs vil du komme op til et udsigtspunkt, hvorfra du kan se ned over markerne til slottet. Hvor stien følge vandkanten har du et flot syn over vandet og fuglelivet.

Gammeldam (ca. 2 km)
En rask lille rundtur omkring søen, der byder på et livligt fugleliv.

Oldenor (ca. 4,5 km)
Området, der har været drænet og opdyrket, blev sat under vand i 1993 og i dag er det et sandt fugleparadis. Turen leder dig igennem et ret kuperet landskab, hvor man får et tydeligt indtryk af hvordan istidens gletsjere har formet området.

E´Govl (ca. 1 km)
Denne lille strækning forbinder Oldenor med Mjels Sø, hvor du går langs kysten ved Mjels Vig og kan nyde udsigten over den smukke lille bugt.

Mjels Sø (ca. 4 km)
Også dette område har været tørlagt og opdyrket. Pumpehuset står endnu og er i dag et lille oplysningshus, med borde-bænke og en udsigtsplatform på øverste etage, med informationstavler om fuglene på og omkring søen. Et dejligt rekreativt område, hvor Havørnen gerne svæver forbi, for at snuppe en fisk!

Hent brochuren under Download og læs mere om de naturskønne vandreture.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish