©  Foto:

Shelter ved Hejsager Strand

Overnat i shelteret på Hejsager Strand kun 100 meter fra vandkanten. Kombiner din sheltertur med et besøg på Hejsager Strandgrill eller nyd eftermiddagen ved Pinnebergheim Café.  

Stå op til Haderslevs bedste sandstrand i et hyggeligt sommerhusområde

Om sommeren ligger dette shelter tæt på al livet og legen ved Hejsager Strand. Snup en is eller en burger ved Hejsager Strand grill, tag en frisk badetur og fald i søvn under stjernerne med lyden af havet som vuggevise. Har du en beachvolley med, er der også mulighed for at spille på strandens beachvolley bane. Lige overfor stranden ligger Pinnebergheim hvor du i sommermånederne kan bestille morgenbrød eller spise i deres café. Shelteret kan frit benyttes af alle, efter først til mølle princippet. Det er beregnet til en enkelt overnatning i det fri, og der er plads til op til 6 personer.

Skrald mv. skal medtages når shelteret forlades.
Drikkevand forefindes i vandhanen på det offentlige toilet. 
 
I 2014 er der blevet opstillet 4 shelters i Haderslev Kommune. De er opstillet med henblik på at give dig, som besøgende, mulighed for at overnatte i det fri. Shelterne er etableret af Haderslev Kommune, Kultur og Fritid og bygget af Haderslev Produktionsskole. Projektet har fået økonomisk støtte af Friluftsrådet. 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish