VisitSønderjylland

Shelter ved Gram Slot

Shelter med tilhørende bålplads i slotsskoven ved Gram Slot, med mulighed for at benytte slottets mange faciliteter som naturlegepladsen, gårdbutikken, restauranten og deltagelse i deres rundvisninger m.m.

Mig selv, Min partner, Venner, Børn
Shelter ved Gram Slot
Gram, Sydjylland
Shelters og naturlejrpladser
Foto: VisitHaderslev© Gram Slot

Shelter overnatning i slotslige omgivelser

Shelteret putter sig ved bålpladsen i skoven og skaber en hyggelig atmosfære, der byder op til hygge om bålet med sang og snobrødsbagning eller måske med at riste en omgang skumfiduser. Shelteret bruges primært i forbindelse med lejrskoleophold på Gram Slot, men kan selvfølgelig også bookes af kanosejlere, spejdere, grupper og familier m.m., der bare elsker at dyrke naturen og være ude i det fri. Hav en hyggelig nat rundt om bålet og oplev den rolige atmosfære i naturen, langt væk fra den hektiske hverdag.

Besøget i shelteret kan med fordel kombineres med et besøg hos slottets mange andre attraktioner - f.eks. det store, økologiske landbrug, der er åbent hele året for alle interesserede besøgende. I kan også købe nogle af slottets egne delikatesser og varer i gårdbutikken, eller måske tage med på en rundtur og høre om slottets historie.

Så kom og hyg jer om bålet ved Gram Slots shelter og hav en fantastisk lejrtur.


Du skal booke dit ophold på forhånd på telefon: 74 82 00 40. 

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Shelters
  • Bålplads

Find vej

Slotsvej 54

6510 Gram

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Sønderjylland - Haderslevbureau@visithaderslev.dk