©  Foto:

Pinnebergheim Café

Lige midt i naturen og ned til vandet, finder du Pinnebergheim café 

En strand perle med et lokalt menukort

Ved Hejsager strand finder du en skøn lille café med tilhørende overnatningsted - Pinnebergheim Café. Den ligger næsten på stranden, kun et par skridt og du kan sætte fødderne i det dejligste sand. Til caféen er der en hyggelig have hvor børn kan lege og 2 terrasser hvoraf den ene er overdækket. Indenfor bliver du mødt af et infopoint, hvor du kan blive klogere på området og tage brochurer med dig. Der er fine toilet faciliteter og muligheden for at sidde og se ud på stranden. 

Caféen har fokus på de gode lokale råvarer, hvor mest muligt er lokalt produceret. Der er mulighed for at få en morgenmad bestående af 4 serveringer med alt fra ”lun ret med bønner og chorizo” til gode pølser, spejlæg og selvfølgelig også en hjemmebagt bolle m. en god ost, hertil juice og kaffe/te.

Til frokost serverer Caféen moderne smørrebrød med udgangspunkt i de råvarer, der er i sæson. Til dit smørrebrød kan du nyde saft eller øl fra det lokale bryggeri, eller et koldt glas vin fra den lokale vinbonde og naturligvis, hvis du har lyst, en Calvados fra samme vinbonde til kaffen.

Om aftenen er det muligt at vælge fra ”tavle-menuen” – kig på tavlen, det kan være almindelige gammeldaws retter – eller nye spændende ting som vi eksperimenterer lidt med.

I løbet af dagen kan du købe alt i drikkevarer – varme og kolde, samt ”dagens hjemmebagte kage og selvfølgelig is.  Måske du skal prøve den Sønderjysk Brødtorte?

Caféen tilbyder selvfølgelig også take-away - kig ind forbi hjemmesiden for at se hvad du kan bestille med hjem: https://pinnebergheim.dk/cafe/ 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish