©  Foto:

Påskeudstilling på Nygård

02.04.-06.04.: Kl. 13-17. Kulturhuset Nygård i Nørreskoven Als byder indenfor til kunstudstilling i påsken.

I Nygård - den gamle skovfogedgård i Nørreskoven på Als – åbner Foreningen Nygård traditionen tro dørene til kunstudstilling i påsken.

Her kan man se malerier og keramik af de tre lokale kunstnere: Berghild Lamhauge Holst, Gunhild Bloch og Jes Mogensen.
I år har udstillingen også et ungt indslag i haven. Det er 4. årgang på Nørreskov-Skolen, som viser to motiver, de har vævet med uld på en udendørs væv som led i et udeskoleforløb.

Alle er velkomne til ferniseringen skærtorsdag, 2. april kl. 15 med indslag af Sønderborg Musikskole. I øvrigt er der åbent skærtorsdag og til og med anden påskedag kl. 13-17.

Der er gratis adgang, og man kan købe rugbrødslagkage ”brø’tort” og kaffe, te eller juice til DKK 60.


Tag på rundtur i kunsten - se mere på Kunst i påsken