![](https://gdkfiles.visitdenmark.com/files/486/486_306581.jpg?width=987)
© Foto:
Øster Logum Kirke
ØSTER LØGUM KIRKE blev bygget engang i 1100 tallet i romansk stil og denne stil har kirken stort set bevaret til i dag. Den oprindelige kirke sluttede mod vest nogle meter foran orgelpulpituret.
Koret blev afsluttet med en apsisbue i hele korets bredde med et østvendt vindue. Mod nord ses et romansk vindue samt to viekors, som blev påmalet muren, da kirken blev indviet.
I tiden op til 1500 blev koret ombygget og overhvælvet, sikkert i forbindelse med opsætningen af altertavlen. Det vides ikke, hvornår tårnet er bygget, måske i slutningen af 1500 tallet eller i begyndelsen af 1600 tallet. Sakristiet er fra 1600 tallet.